Fængslet for vold på Roskilde-festival

To unge mænd fra Tølløse er anholdt for at have tildelt tre andre festivalgæster slag og spark i campingområdet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To mænd på henholdsvis 19 og 20 år fra Tølløse blev i mandags anholdt for vold i form af slag og spark mod tre andre festivalgæster søndag aften i campingområdet. De blev anholdt på grund af god hjælp fra andre festivalgæster og fremstillet i grundlovsforhør mandag.

Den 20-årige blev fængslet frem til den 21. juli 2016, mens den 19-årige blev løsladt af dommeren i forbindelse med grundlovsforhøret.

Denne løsladelse blev kæret af anklagemyndigheden, som nu har fået medhold af Østre Landsret. Den 19-årige er derfor igen anholdt og vil blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.


Nyhedsoverblik