Få overblikket: Se, hvem der kommet ind i dit byråd

Stemmerne er talt op, og de fleste steder står det nu klart, hvem der er kommet ind i kommunernes byråd. Få hele overblikket her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Som altid er der vindere og tabere.

Efter tirsdagens valg er stemmerne blevet talt op. Talt op igen. Og så talt op endnu en gang. Derfor står det nu klart, hvem der er kommet med i byrådene ude i kommunerne.

Du får hele overblikket her:

​Faxe Kommune

I Faxe er stemmeslugeren Knud Erik Hansen ikke blevet borgmester igen, men det er i stedet blevet Venstremanden Ole Vive.

Se den nye kommunalbestyrelse i Faxe her.

Guldborgsund Kommune

I Guldborgsund Kommune endte borgmesterkæden igen hos John Brædder fra Guldborgsundlisten, efter en dramatisk valgnat, hvor Dansk Folkepartis René Christensen først måtte erkende, at han ikke selv kunne blive borgmester, og derefter forsøgte at give Socialdemokratiet kæden.

Se det nye byråd i Guldborgsund her.

Holbæk Kommune

I Holbæk kan de bryste sig af at have fået Danmarks yngste borgmester nogensinde. Her har 24-årige Christina K. Hansen (S) nemlig væltet Søren Kjærsgaard (V) af pinden. Han fortsætter dog i byrådet.

Se det nye byråd i Holbæk her.

Kalundborg Kommune

I Kalundborg er det meste, som det plejer. Martin Damm (V) fortsætter, hvor han slap som borgmester.

Se det nye byråd i Kalundborg her.

Lolland Kommune

Socialdemokratiet buldrede frem på Lolland, hvor Holger Schou Rasmussen kan fortsætte i borgmesterembedet. 

Se det nye byråd i Lolland Kommune her.

Næstved Kommune

I Næstved er der snart jubilæum. For efter Carsten Rasmussen (S) har fået fire år mere i manegen, har Socialdemokratiet om to år haft magten i kommunen i 100 år.

Se det nye byråd i Næstved her.

​Odsherred Kommune

I Odsherred fortsætter Thomas Adelskov for bordenden med borgmesterkæden om halsen. Og noget tyder på, at borgerne ikke klager. Han har nemlig fået 5.581 personlige stemmer.

Se det nye byråd i Odsherred her.

Ringsted Kommune

21 personer får en plads i Ringsted Byråd fra 1. januar, hvor Henrik Hvidesten (V) endnu engang kommer til at sidde for bordenden.

Se de nye byråd i Ringsted her.

Slagelse Kommune

I Slagelse kæmper de stadig med at finde ud af, hvem der skal have borgmesterkæden. Men derfor ligger det altså stadig klart, hvem der kommer med i byrådet.

Se det nye byråd i Slagelse her.

Sorø Kommune

I Sorø Kommune bliver Gert Jørgensen (K) ved bordenden, selv om Socialdemokratiet har fået et enkelt mandat mere en Det Konservative Folkeparti.

Se det nye byråd i Sorø Kommune her.

Stevns Kommune

På Stevns er der kommet en ny borgmester til. Det er venstrekvinden Anette Mortensen, som har skubbet Mogens Haugaard (Nyt Stevns) væk fra bordenden.

Se den nye kommunalbestyrelse på Stevns her.

Vordingborg Kommune

Stemmeslugeren Mikael Smed fra Socialdemokratiet løb med borgmesterkæden i Voridngborg Kommune. 

Se det nye byråd i Vordingborg her.

 


Nyhedsoverblik