Få overblikket over rocker-sagen i Idestrup

Ejeren af den omdiskuterede ejendom i Idestrup blev advaret flere gange af både politi og kommune om, at han var ved at leje bygningen ud til rockergruppen Satudarah.

Ejeren af den nedlagte trælast havde fået flere advarsler om, at det var Satudarah, der ville leje lokalerne. Få overblikket her.

Borgerne frygter landets største rockerborg i deres baghave. 

Og det samme gør kommunen. Så ejeren af den nedlagte trælast i Idestrup ved Nykøbing Falster er flere gange blevet advaret - både af politi og Guldborgsund Kommune - at han var ved at leje bygningen ud til rockergruppen Satudarah. 

Det til trods valgte ejeren, den store entreprenørkoncern J. J PROJECT 3 Aps, som er ejet af Jens Hørby Jensen, at skrive under på lejekontrakten. 

Her får du et overblik over forløbet i Idestrup:

  • Den 23. oktober. Medlemmer af rockergruppen Satudarah ses første gang i lokalerne i Idestrup.
     
  • Den 23. oktober: J Jensen kontaktes af flere personer, der advarer mod, at det er Satudarah, der er ved at leje bygningen.
     
  • Den 24. oktober: J Jensens kontaktes af Guldborgsund Kommune og politiet.
     
  • Den 25. oktober: Her medbringer en ansat i J Jensen kontrakten til lejer Thomas.
     
  • Den 31. oktober: Kommunen nedlægger en paragraf 14 mod ejer J Jensen, så der ikke må være nogen aktivitet på adressen.
     
  • Den 1. november: Lejekontrakten træder i kraft.
     
  • Den 4. november: Lejer Thomas underskriver lejekontrakten.
     
  • Den 7. december: En flyttebil kører, ifølge kilder, Satudarahs ting fra deres lukkede klubhus til adressen i Idestrup.
     
  • Den 5. januar: TV ØST opsøger lejer Thomas på adressen, og han fortæller, det er ham, der lejer adressen. Han henviser til sin talsmand.
     
  • Den 5. januar: Senere samme dag ringer Satudarahs talsmand tilbage til TV ØST og afviser, at det er Satudarah, der kommer på lejemålet.
     
  • Den 8. januar: Guldborgsund Kommune politianmelder J Jensen for overtrædelse af planlovens paragraf 14, fordi der er set personer med relation til Satudarah i lokalerne i flere dage. 

Læs også Trods flere advarsler: Stor koncern står bag udlejning af ejendom til rockergruppe

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App