Få overblikket: Her er sagerne fra Holbæk Sygehus

Styrelsen for Patientsikkerhed har netop givet Holbæk Sygehus et påbud. Men det er ikke første gang, sygehuset er i modvind.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Styrelsen for Patientsikkerhed har netop givet et påbud til Holbæk Sygehus.

For ifølge styrelsen er de belymret for patienternes sikkerhed på Holbæk Sygehus.

Påbuddene kommer som følge af, at Dansk Sygeplejeråd indberettede Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus i januar i år til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Og det er dén indberetning, der nu er kommet svar på. Styrelsen for Patientsikkerhed skriver "at det er styrelsens samlede vurdering, at der på Holbæk Sygehus' medicinske afdeling er større problemer af betydning for patientstikkerheden."

Men det er ikke første gang, Holbæk Sygehus kommer i modvind. Her får du et overblik over alle sagerne.

FORHOLDENE PÅ MEDICINSK AFDELING:

  • Efteråret 2016: Geriatrisk Afdeling lukker på Roskilde Sygehus. Patienter flyttes permanent til Holbæk Sygehus, uden at ressourcer følger med. Det giver overbelægning og pres på personalet.
     
  • Juni 2017: Sygehusledelsen forlanger stop af brugen af eksterne vikarer.
     
  • Juli 2017: To social- og sundhedsassistenter står frem i Nordvestnyt og kritiserer forholdene på Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus. De siger, at personalet har for travlt, og at det går ud over plejen af patienterne.
     
  • September 2017: Ledelsen på Holbæk Sygehus melder ud, at Medicinsk Afdeling skal spare 10 millioner kroner inden nytår. Det betyder, at man ikke må ansætte folk.
     
  • Oktober 2017: Overlæge Beda Pauly advarer om konsekvenserne af manglen på sygeplejersker på Medicinsk Afdeling.
     
  • 17. november 2017: 11 fagforeninger sender åbent brev om arbejdsforholdene til politikerne i Region Sjælland. Holbæk Sygehus er på sammenbruddets rand, skriver de.
    Læs mere her. 
     
  • 25. november 2017: Sundhedsplatformen indføres på samtlige sygehuse i Region Sjælland.
     
  • Nytår 2018: Overlægerådet på Holbæk Sygehus advarer i et brev politikere og sygehusledelse om forholdene på sygehuset.
     
  • 11. januar 2018: Overlæger på Medicinsk Afdeling advarer sygehusledelse om, at patientsikkerheden er alvorligt kompromitteret.
     
  • 23. januar 2018: Dansk Sygeplejeråd indberetter Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus til Styrelsen for Patientsikkerhed – blandt andet på grund af overbelægning og bekymring for patientsikkerheden.
    Læs mere her.
     
  • 27. januar 2018: Dansk Sygeplejeråd indfører en såkaldt fralæggelseserklæring til sygeplejerskerne, som betyder, at de kan fralægge sig ansvaret for patienternes sikkerhed i pressede situationer.
    Læs mere her.
     
  • 8. april 2018: Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus får flere kritiske påbud af Arbejdstilsynet. Konkret får sygehuset tre kritiske påbud på geriatrisk og nefrologisk afdeling, som begge hører ind under Medicinsk Afdeling, samt et rådgivningspåbud til sygehusledelsen, som skal forebygge arbejdsmiljøproblemer.
    Læs mere her.
holbaek_sygehus_3.jpg
Læs også
Styrelse giver påbud: De er bekymret for patienters sikkerhed på Holbæk Sygehus
holbaek_sygehus_3.jpg
Læs også
Styrelse giver påbud: De er bekymret for patienters sikkerhed på Holbæk Sygehus
Præcisering
Clock24. sep 2020, kl. 12:54
Af en tidligere version fremgik det, at patientsikkerheden er i fare. Det er nu rettet til, at styrelsen er "bekymret for patientsikkerheden".

 


Nyhedsoverblik