Få overblikket: Her er de mobilfri skoler

Arkivfoto.

Flere og flere skoler er blevet mobilfri, så eleverne skal lægge telefonen i en kasse, når de møder, og først får den retur, når de går hjem.

På flere og flere skoler er mobiltelefoner i klasseværelset en uddød race.

For skolerne bliver nemlig mobilfri. Det betyder, at eleverne skal aflevere telefonen i en kasse, når de møder, og så får de den først retur, når de skal hjem.

Politiken Research foretog sidste år en spørgeskemaundersøgelse blandt lederne af landets 1.230 folkeskoler. 335 skoler svarede på undersøgelsen, og næsten halvdelen af dem oplyste, at de har strammet reglerne og indført flere forbud mod mobiler i løbet af året.

Læs også Skole i Haslev indfører mobilforbud i undervisningen: - Det har en mærkbar effekt

Et forstyrrende element

På Vestskolen i Haslev har de netop besluttet, at skolen skal være mobilfri. Og det har haft en mærkbar effekt, lyder det fra skoleleder, Sigurd Brønnum.

- Vi ser, at eleverne agerer anderledes. De sidder ikke med telefonen i pauserne og bliver ikke forstyrret i timerne, siger han til TV ØST.

- Der er mange mennesker, der tjekker den. Det er et forstyrrende element. Det der med, at den ikke ligger i lommen og vibrerer og forstyrrer - det har været nødvendigt nogle gange. Det giver dem en pause.

Mobilfrie skoler:

For at kunne kategoriseres som en mobilfri skole, må eleverne slet ikke benytte mobiltelefonerne i løbet af skoledagen – heller ikke i pauserne.

Holbæk:
Holbæk By Skole 
Stenhus Kostskole i Holbæk
Afdeling Tølløse og Vipperød på Kildedamsskolen

Guldborgsund:
Nordbyskolen i Nykøbing Falster
Idestrup Privatskole

Lolland:
Søndre Skole i Rødbyafdelingen
Holebyafdelingen
Østofteafdelingen

Slagelse:
Broskolen i Korsør
Dalmose Skole i Slagelse

Sorø:
Sorø Borgerskole

Odsherred:
Sydskolen
Skolen i Højby

Faxe:
Vestskolen i Haslev

Ringsted: 
Nordbakkeskolen

Kilder: Rundringning til TV ØST’s sendeområdes skoler, tveast.dk, sn.dk

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App