Få har planer mod radikaliserede borgere: - Ekstremisme er ikke kun et storbyfænomen

En ny undersøgelse viser, at flere kommuner har behandlet sager om radikaliserede borgere de seneste tre år - men mange mangler en handlingsplan.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Ekstremisme er ikke kun et storbyfænomen, det ses også i mindre kommuner.

Sådan lyder det fra Stine Strohbach, der er souschef ved Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

For de seneste tre år har otte ud af ti af landets kommuner behandlet sager om ekstremistiske og radikaliserede borgere. Men samtidig mangler en ud af tre kommuner en plan for, hvad de så gør, hvis de har en mistanke om radikaliserede borgere.

Det viser en ny undersøgelse, som Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme og Rambøll har foretaget. Det skriver DR Nyheder.

quote De her sager kan udvikle sig meget hurtigt

Stine Strohbach, souschef ved Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme

- De her sager kan udvikle sig meget hurtigt, så jo hurtigere man kan sætte ind med forebyggelse, jo mere kan man også minimere risikoen for et terrorangreb eller andre ekstremistiske handlinger, siger Stine Strohbach til DR Nyheder.

Radikalisering i Kundby

Et eksempel på, at ekstremisme ikke er lig med et storbyfænomen, er Kundby-sagen. 

Læs også
Holbæk søger støtte mod radikale og ekstreme miljøer
Læs også
Holbæk søger støtte mod radikale og ekstreme miljøer

Her blev den 17-årige pige fra Kundby tilbage i november 2017 idømt otte års fængsel for at have planlagt terrorangreb mod Sydskolen i Fårevejle og Carolineskolen i København.

Kundby-pigen blev radikaliseret i efteråret 2015. På få måneder gik hun fra at være en almindelig teenager, der hørte popmusik og postede billeder af kattekillinger på de sociale medier, til at skrive citater om jihad og google bombeopskrifter på nettet.

- Hun er godt klar over, at hun er ude på et sidespor. Men når man er det, så kan man jo ikke selv komme ind på det rigtige spor. Hun har brug for noget hjælp, lød det fra pigens forsvarer Mette Grith Stage i podcast-serien, 'Pigen'.

Kundbypigen blev anholdt den 13. januar 2016 under en stor politiaktion i Kundby. Her fandt politiet blandt andet kemikalier til sprængstoffer i kælderen under familiens hus.


Nyhedsoverblik