Få ansøgere til nyt sportscollege

Arkiv Planerne til det nye sportscollege Foto: TV ØST

Kun seks idrætsudøvere har meldt sig til at bo og træne på det nye sportscollege i Slagelse.

Det kniber med at lokke ansøgere til et nyt sportscollege ved Slagelse Stadion, der i august åbner dørene op.

Kun seks sportsfolk har ifølge Sjællandske meldt sig. Håbet var ellers, at omkring 25 idrætsudøvere skulle tage imod tilbuddet. 25 ud af de i alt 73 nyopførte ungdomsboliger er nemlig øremærket sportstalenter.

FC Vestsjællands konkurs spiller en rolle

Idrætskonsulent i Slagelse Kommune, Puk Kirkeskov Hvistendal, siger til Sjællandske, at årsagen til den ringe søgning muligvis skal findes i, at der er tale om et nyt college, og at sportsfolkene måske har været usikre på, hvordan det vil forme sig.

Samtidig nævner hun FC Vestsjællands konkurs, som en mulig grund. Ingen fodboldspillere har nemlig søgt om at blive optaget.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App