Få afløb for dine idéer: Lån en udvalgsformand på biblioteket

I Lolland Kommune kan du fra 5. marts tage en tur på biblioteket og få dig en snak med formanden for Fritids- og Kulturudvalget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ønsker du at komme ud med dine gode idéer, eller er du på forkant med problemstillingerne i Lolland Kommune, har du mulighed for at komme i dialog med formanden for Fritids- og Kulturudvalget, Tine Vinther Clausen (V).

For nu kan du låne formanden i et kvarter på bibliotekerne i Maribo og Nakskov.

Formanden selv, Tine Vinther Clausen (V), håber på at komme i kontakt med nogle af de mange ildsjæle og frivillige, som arbejder hårdt på at få deres byer til at køre rundt.

quote Der er ikke mange penge i kommunekassen. Derfor søges der gode idéer

Tine Vinther Clausen (V), Formand i Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune

- Der er ikke mange penge i kommunekassen. Derfor søges der gode idéer. Jeg håber også, at folk fra oplandet har lyst til at tage en snak, da der er mange derude, som sidder med løsningerne på fremtidige problemer, siger Tine Vinther Clausen.

Dog skal selve mødet ikke forveksles med en sagsbehandling, men omhandle konkrete og relevante problemstillinger, såsom anvendelsen af diverse bygninger til eksempelvis fritidsklubber eller andet.

En konstruktiv og relevant dialog 

Det er ikke et helt nyt initiativ. For Lolland Kommune har allerede en gang før givet mulighed for at låne en person på biblioteket.

- Under valgkampen var der tiltaget ”lej en politiker”. Det var desværre ikke populært, men behovet for dialog mellem politikerne og borgerne er der stadig. Derfor vil jeg møde borgerne, hvor de er, og biblioteket er et oplagt sted, siger Tine Vinther Clausen (V).

08022925_bibliotek.jpg
Læs også
Biblioteker lukker for selvbetjening: Men tjenesten er populær som aldrig før
08022925_bibliotek.jpg
Læs også
Biblioteker lukker for selvbetjening: Men tjenesten er populær som aldrig før

Formanden vil gerne et spadestik dybere i dialogen, men emnet er helt op til borgeren. Det skal dog være indenfor fritids- og kulturområdet, som favner mange områder som blandt andet børn og unge eller borgerservice.

Bibliotekerne har hver især haft cirka 9.000 besøgende i januar 2018, og derfor håber udvalget, at der er nogle af disse, som har lyst til at tage en snak.

Lånene kan ske den 5. marts på biblioteket i Maribo og 19. marts på biblioteket i Nakskov - begge steder fra 15.30 til 16.30 og skal bookes på forhånd her


Nyhedsoverblik