Det vi har sammen

Evita: Arena Næstveds store satsning er næsten udsolgt

- Jeg synes, der er sat alle sejl for at fortælle historien rigtigt, lyder det fra Annette Heick.

Den verdenskendte forestilling Evita rykkere nærmere sin premiere i Arena Næstved. 3.000 billetter til teaterkoncerten er stort set udsolgt.

De kalder det selv for årets største kulturbegivenhed.

Og nu nærmer premieren sig for teaterkoncerten Evita i Arena Næstved.

Historien om den kvindelige folkeforfører fra Argentina kræver normalt flere ugers gennemgang, men holdet har kun samlet få dage til at få det hele til at spille.

- Det er ikke som de fleste andre musicals, hvor man har en masse sange og så nogle replikker ind i mellem. Alt er på noder, så det er voldsomt krævende, men det er også dét, der er sjovt for pokker. Det er jo derfor, jeg siger ja, det er fordi, jeg elsker de her udfordringer, fortæller Annette Heick, der spiller præsidentfruen Eva Perón.

Folk vil gerne det her og det er jo også noget, der kan gøre mig afsindig glad

Ulla Faber, koncertarrangør

Næsten udsolgt

Over 120 medvirkende udgør holdet til den store teaterkoncert. Blandt andet Næstved Kor og et håndplukket symfoniorkester. Det er koncertarrangør Ulla Faber, der har fået rettighederne fra London til at lave forestillingen i Næstved.

- Vi har den her arena, og vi har ikke mindst et skønt publikum. Nu kan vi også se alle billetterne, der er blevet solgt, folk vil gerne det her og det er jo også noget, der kan gøre mig afsindig glad, siger hun.

Næsten samtlige af de 3.000 billetter til teatermusicalen er efterhånden blevet solgt.

- Jeg tror faktisk, det bliver en rigtig god oplevelse med Evita, og jeg synes, der er sat alle sejl for at fortælle historien rigtigt, lyder det fra Annette Heick.

Evita får premiere i Arena Næstved den 24. maj klokken 19. 

Læs også Arena Næstved storsatser: EVITA skal sætte os på landkortet

Læs også Forberedelserne til Evita er i fuld gang i Næstved

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App