Det vi har sammen

Første evakuering afblæst: Sandra kunne ikke lugte gas

Slagelse Rådhus, der tidligere i dag blev evakueret grundet mistanke om gasudslip. Det er nu konstateret, at der ikke var noget gas. Foto: Google Maps

Slagelse Rådhus har torsdag været evakueret, fordi der efter sigende lugtede af gas i området omkring rådhuset, men det afkræfter naboer.

En storstilet evakuering blev iværksat torsdag formiddag på Slagelse Rådhus og en nærliggende bygning.

Politiet afspærrede området omkring rådhuset, og herefter kom der flere udrykningskøretøjer til stedet fra Slagelse Brand og Redning.

Men hos en nabo til rådhuset, butikken Helsam, var der ikke helt så stor panik.

- Vi kunne ikke lugte noget gas, siger Sandra Lægteskov fra butikken til TV ØST og virker meget rolig omkring situationen.

Ikke desto mindre blev der afspærret på parkeringspladsen ud for butikken. Politiet har tilsyneladende heller ikke vurderet truslen som værende til fare for naboerne til rådhuset.

- De har ikke snakket med os, andet end de sagde, vi ikke måtte ikke træde ind over afspærringen, siger kosmetikeren fra Helsam.

Evakuering afblæst

Mens TV ØST snakker med medarbejderen fra Helsam ændrer situationen sig da også til det mindre dramatiske.

- Nå, nu kan jeg se der er mennesker på vej ind igen, siger Sandra Lægteskov.

Officielt har politiet også nu afblæst evakueringen og konstaterer, at der ikke er nogle gas i bygningerne eller andre steder.

Dermed kan folk trygt vende tilbage til dagligdagen.

Kort over området, der tidligere blev evakueret.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App