Et halvt år efter skudepisode: Efterforskningen står i stampe

Tilbage i januar rykkede politi og ambulance ud til Sct. Olaiparken i Kalundborg, hvor en mand blev ramt af skud. Foto: Jens Nielsen - TV-Kalundborg

I januar blev en 20-årig mand ramt af skud i Kalundborg. Et halvt år efter har politiet ikke opklaret skudepisoden.

Tilbage i januar i år blev en 20-årig mand ramt af skud i Sct. Olaiparken i Kalundborg.

Dagen efter lykkedes det politiet at anholde to personer – en 28-årig mand fra Kalundborg og en 33-årig mand fra Roskilde. To uger efter blev en 21-årig mand fra Kalundborg varetægtsfængslet.

Men alle personer er blevet løsladt igen. Og efter et halvt år er det ikke lykkedes politiet at opklare skudepisoden. Det skriver sn.dk. 

Læs også Skudepisode: To grupper tørnede sammen i boligkvarter

- Vi efterforsker fortsat sagen, men lige nu står efterforskningen i stampe. Vi har brug for nye oplysninger for at kunne komme videre i sagen, siger kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi Carsten Andersen til sn.dk.

Sigtelserne er ikke frafaldet

Politiet fik anmeldelsen om skyderiet klokken 20.11 onsdag aften den 3. januar. Da betjentene kom derud mødte de skudofferet, som var i følgeskab af flere venner. 

Læs også To mænd varetægtsfængslet efter skyderi i Kalundborg

De foreløbige oplysninger om sagen går på, at den 20-årige og nogle venner kom til Klosterparkvej forholdsvis kort tid før skuddene faldt. 

Her blev de truffet af en gruppe unge, hvoraf den ene af dem skød på den 20-årige, hvorefter de forsvandt fra stedet igen.

Den 20-årige mand, der er fra Roskilde, kom ikke livsfarligt til skade.

Ifølge Carsten Andersen er sigtelserne ikke frafaldet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App