Det vi har sammen

Et fladt landskab og meget regn giver problemer: - Vi har knoklet i døgndrift

Vandet står højt i Guldborgsund Kommune, efter store mængder regn.

Et fladt landskab og meget regn giver problemer i Guldborgsund Kommune, hvor de knokler for at få styr på vandmasserne i gaderne.

Guldborgsund Kommune står under vand.

Et fladt landskab og regnfuld perioder har fået kommunen ud på veje for at pumpe vand væk. 

- Vi har knoklet i døgndrift den sidste måned, fordi det har regnet så meget, siger Poul-Henning Nielsen, der er driftsleder i Guldborgsund Kommune, til TV ØST. 

- Jeg har fast to biler ude og køre for at pumpe vand væk, og i hvert fald ti medarbejdere, for at kunne følge med. 

Giv et praj

Senest har kommunen opfordret borgerne til selv at give en hånd med. På Facebook skriver de nemlig ser du gadebrønde, hvor vandet ikke kan løbe ned, er det nogle gange på grund af blade, halm eller andet skidt, der samler sig på risten - så prøv at få det væk, inden du melder problemet til os. Nogle gange skal der heldigvis ikke mere til at løse det. 

Samtidig henviser de borgerne til at bruge app'en Giv et praj, hvor man kan registrere steder, hvor vandet trænger sig på.

- Når det regner får vi i hvert fald 30 henvendelser om dagen. På mail, telefon og via appen, siger Poul-Henning Nielsen.

 

Tip os Har du et godt tip?