Det vi har sammen

Ét år efter: Nu er ulovligt fjernet sand tilbage på Klintholm Strand

Sådan så Klintholm Strand ud, efter sandet var blevet fjernet.

Efter en mere end ét år lang kamp mellem myndighederne og Klintholm Gods, er der nu leveret sand tilbage til den lokale strand.

Torsdag blev 250 kubikmeter sand kørt tilbage på Klintholm Strand, hvor det lokale gods havde fjernet det fra for godt et år siden, skriver Sjællandske.

Det var, da maj 2016 var ved at gå på hæld, at store vogne fra Klintholm Gods kørte ned på Klintholm Strand på det østlige Møn og fjernede ialt 250 kubikmeter sand.

Godsejer Peter Scavenius ville bruge sandet til støbningen af en svømmepøl og så ikke noget problem i at tage det fra stranden.

Det har overrasket mig rigtig meget, at man har været så rigide om det

Godsejer Peter Scavenius til Sjællandske

Men det var Vordingborg Kommune så utilfreds med, at fjernelsen blev anmeldt til Kystdirektoratet, der nogle uger senere leverede sin dom: Fjernelsen var ulovlig og skulle udbedres.

Tilbød andet sand

På grund af en langstrakt klagesag, der først fandt sin ende i maj, er tilbageleveringen dog først sket nu.

Læs også Peter Scavenius: Det vigtige for mig er naturen

Og som om tilbageleveringen ikke var ærgerlig nok for Peter Scavenius, måtte han og godset endda bryde en allerede etablerede svømmepøl op, for at finde sandet fra Klintholm Strand.

Han havde ellers tilbudt at skaffe noget andet sand i tilsvarende kvalitet, men det afviste af myndighederne, og så måtte Klintholm Gods bryde svømmepølen i Camping Møns Klint op. Det var det originale sand, der skulle leveres tilbage.

- Det har overrasket mig rigtig meget, at man har været så rigide om det, siger Peter Scavenius til Sjællandske.

Læs også Region: Godsejer må ikke fjerne sand fra strand

 

Tip os Har du et godt tip?