- Det er skuffende.
Sådan siger direktøren for de sjælllandske erhvervsuddannelser, ZBC (Zealand Business College) Michael Kaas-Andersen, om det, at skolerne alligevel skal spare, selvom regeringen og DF sløjfede omprioriteringsbidraget.
Det er Jyllands-Posten, der har regnet på tallene fra Undervisningsministeriet i den aftale, som regeringen og DF indgik for nylig. Det viser sig, at selvom erhvervsuddannelserne blev skånet for at spare to procent om året, så får de alligevel 3500 kroner mindre i tilskud pr. elev.
60 lærere er afskediget
Ifølge Michael Kaas-Andersen får besparelserne derfor alligevel konsekvenser for uddannelserne, selvom de er blevet mindre end frygtet.
- Da de fjernede omprioriteringsbidraget, der halverede de den besparelse, vi skal have næste år. Så man kan sige, vi får mindre tæsk end planlagt, men det betyder selvfølgelig stadigvæk, at nogle af de investeringer vi gerne ville gennemføre for at gøre vores uddannelser mere attraktive, dem har vi svært ved at afholde, siger Michael Kaas-Andersen.
For ZBC har de foreløbige besparelser allerede haft deres tydelige konsekvens.
- Vi har opsagt 60 lærere tilbage i september. Det skyldes blandt andet de besparelser her, som vi godt i forvejen var bekendt med. 70 procent af vores omkostninger er løn og størstedelen af det tilbageværende er til bygninger, som vi ikke kan gøre noget ved, så vi kan stort set ikke spare på meget andet end vores lærerkræfter, fortæller Michael Kaas-Andersen.
Håb om at noget kommer tilbage
Han peger især på, at det er kvaliteten af uddannelserne, der fortsat kommer til at lide under besparelserne.
- Det er jo vores kvalitetsudviklingsmidler de fjerner, hvilket er paradoksalt i sig selv, når man vil have højere kvalitet, siger han og fortsætter:
- Men der er stadig håb om, at noget af det kommer tilbage.
For ifølge ham sidder erhvervsskolerne i øjeblikket i forhandling om en reform, og i det kunne håbet ligge om et tilskud til udvikling.
- Vi sidder og forhandler om en EUD-reform samtidig, hvor der er noget, der ligner 250 milliioner kroner til deling, så det kan jo være, der kommer noget af det tilbage igen. Vi sætter selvfølgelig vores lid til, at man vil satse på kvalitetet, siger han.
