Stor erhvervspark på vej - den gyldne måge lander ved Vordingborg

McDonald's på Idagårdsvej i Slagelse. Foto: TV ØST

Flere virksomheder vil være en del af nyt erhvervsområde i Vordingborg, heriblandt McDonalds.

Big Mac, Chili Cheese tops og Happy Meals.

Disse klassikere vil snart blive langet over disken i ny McDonalds-restaurant i Vordingborgs kommende erhvervspark Business Park Vordingborg. 

Og mågen kommer ikke alene.

Vi har både solgt grunde til virksomheder udefra men også til lokale virksomheder

Susanne Kruse Sørensen, direktør i Vordingborg Erhverv

En lang række virksomheder vil også være en del af Business Park Vordingborg, som skal ligge ved Sydmotorvejens afkørsel 41.

Det er et erhvervsprojekt, der er sat i søen med en målsætning om at skabe et knudepunkt mellem Skandinavien og Europa, og det ifølge kræfterne bag blive en realitet med en unik placering i det sydsjællandske.

- Visionen er at få dynamik og fremdrift ved at etablere nye virksomheder og at lokale virksomheder kan blive større og få flere medarbejdere, siger Mikael Smed (S), borgmester i Vordingborg Kommune.

Artiklen fortsætter under billedet.

Skitse af Business Park Vordingborg. Foto: Vordingborg Erhverv

Både for de store og de små

Ifølge Vordingborg Erhverv er der godt gang i salget af erhvervsgrundene i området, og flere virksomheder har allerede meldt sin ankomst.

Det gælder blandt andet Shell, IONITY og Lars Bang A/S. Sidstnævnte er et lokalt elektrikerfirma, som i dag tager første spadestik til sit nye domicil.

Det er rigtig positivt, at det er en lokal virksomhed, der kommer først

Susanne Kruse Sørensen, direktør i Vordingborg Erhverv

- Vi glæder os rigtig meget over, at der kommer aktivitet derude, og det positive er, at vi både har solgt grunde til virksomheder udefra men også til lokale virksomheder, siger direktør i Vordingborg Erhverv, Susanne Kruse Sørensen og tilføjer:

- Jeg er meget glad. Jeg synes, det er super, og jeg synes også, at det er rigtig positivt, at det er en lokal virksomhed, der kommer først.

Artiklen fortsætter under billederne.

Skitse af Business Park Vordingborg. Foto: Vordingborg Erhverv

  Foto: Vordingborg Erhverv

Susanne Kruse Sørensen er glad for, at man endelig kan få hul på bylden, så lokalsamfundet kan se, at der er store ting på vej.

- Der har længe været talt om, hvornår der sker noget, og hvornår nogen begynder at bygge. Der er også nogle, der synes, det har taget lang tid, derfor er det vigtigt at få cementeret, at der bliver solgt grunde derude, siger hun.

Den officielle start på byggeriet af det kommende erhvervsområde ved afkørsel 41 starter i dag klokken 12.00.

Her kommer borgmester i Vordingborg Kommune, Mikael Smed (S), til at give en hånd med, når første spadestik til Business Park Vordingborg skal tages.

Der venter stadig en proces med byggetilladelser og forundersøgelse, men ifølge Vordingborg Erhverv planlægger McDonalds at have restauranten klar til efteråret 2019.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App