Det vi har sammen

Erhvervsorganisation: Pinedød nødvendigt med en ny bro

Hvis byggeriet af Storstrømsbroen bliver udskudt yderligere, vil det få alvorligt konsekvenser, vurderer Business Lolland-Falster. Foto: Business Lolland-Falster

Det er altafgørende med en ny Storstrømsbro for virksomhederne på Lolland-Falster, hvis de skal kunne tiltrække arbejdskraft.

På Lolland-Falster har de længe glædet til en nye Storstrømsbro. Men det italienske selskab Condotte, der skal være med at bygge broen mellem Sjælland og Falster, har rod i regnskaber, og det udskyder byggeprojektet.

Men broen er altafgørende for området, da den ifølge erhvervsorganisationen Busines Lolland-Falster vil skabe vækst for lokale virksomheder og tiltrække arbejdskraft.

- Vi har ventet længe på en ny Storstrømsbro, der kan tiltrække arbejdskraft, siger Steen Wæver, erhvervsudviklingschef i Busines Lolland-Falster, til TV ØST.

Han fortæller, at Lolland-Falster har været hårdt ramt af finanskrise med tab af arbejdspladser, men at udviklingen nu er vendt dramatisk, og virksomhederne ansætter flere folk i øjeblikket.

Ny Storstrømsbro kan tiltrække nødvendig arbejdskraft

Hvis byggeriet af Storstrømsbroen bliver udskudt yderligere, vil det få alvorligt konsekvenser, vurderer erhvervsudviklingschefen.

- Storstrømsbro generer, at man kan komme fra Lolland-Falster til København på 55 minutter med toget. Det gør jo, at vi kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft, siger Steen Wæver til TV ØST.

Læs også Den nye Storstrømsbro kan blive to år forsinket

- Det er pinedød nødvendigt for lokale virksomheder på Lolland-Falster, tilføjer han.

Aftalen om den nye Storstrømsbro skulle have været underskrevet den 19.december 2017, men blev udskudt efter det kom frem, at to af de tre italienske virksomheder, der skulle bygge broen, havde en verserende sag kørende i Italien om korruption.

I dag onsdag er underskriften af aftalen blevet yderligere udskudt efter, at Kammeradvokaten har anbefalet Vejdirektoratet at undersøge sagen nærmere. 

 

Tip os Har du et godt tip?