Erhvervskommentator: - Risikoen for en konflikt er pænt stor

Der er ifølge TV 2’s erhvervskommentator stor risiko for, at der opstår en konflikt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forhandlingerne er stadig i gang om overenskomsterne for de offentligt ansatte.

Bliver parterne ikke enige, er der risiko for en konflikt den 22. april, hvor arbejderne har varslet strejke. Herefter vil en lockout ramme seks dage efter.

Men hvor stor risiko er der for, at en konflikt vil blive en realitet?

- Den er pænt stor. Jeg har dækket det her i månedsvis nu, og der er ikke rigtig nogen bevægelse på de tre afgørende områder: Det er lønnen, spisepausen og lærernes arbejdstid, siger Ole Krohn, erhvervskommentar, TV 2.

- Så lige nu – hvis der ikke sker et mirakel i løbet af weekenden, det kan være Sophie Løhde kommer med flere penge, det kan være lønmodtagerne giver sig – så styrer vi direkte mod en konflikt, der kan komme meget, meget hurtigt.

quote Hvis man kigger på de 750.000 lønmodtagere, som forhandler i øjeblikket, så er det, de har tilfælles, lønnen

Ole Krohn, erhvervskommentator, TV 2

Solidaritet mellem lønmodtagerne

Ifølge Ole Krohn så er det løftet, som lønmodtagerne har givet hinanden, der gør forhandlingerne vanskelige.

- I det øjeblik, man har lavet en solidaritetspakke, som man har blandt lønmodtagerne, så har man sagt til hinanden: ”Jamen vi skal have alle tre punkter igennem”. Og det gør forhandlingerne mere besværligere, siger Ole Krohn.

- Hvis man kigger på de 750.000 lønmodtagere, som forhandler i øjeblikket, så er det, de har tilfælles, lønnen. Så min vurdering er, at skal man have et gennembrud, så skal man finde de afgørende sten til et gennembrud indenfor lønnen, så kan de andre måske også gå hjem. For det er det, der forbinder de mange hundredtusinder mennesker. 

Folketinget kan stoppe konflikten

Forligsmanden har forlænget forhandlingerne én gang med 14 dage, og det kan hun gøre en gang til. Men hvis parterne stadig ikke er blevet enige, så er det, at der kan opstå en konflikt, som kan ende ud i strejke og lockout.

09279b20-d184-4644-aa54-2d742155b3d8.jpg
Læs også
Overblik: Sådan kan en konflikt ramme dig
09279b20-d184-4644-aa54-2d742155b3d8.jpg
Læs også
Overblik: Sådan kan en konflikt ramme dig

Men hvor længe vil sådan en konflikt vare?

- Min vurdering er, at sådan en konflikt får lov til at køre i relativt kort tid, siger Ole Krohn.

- Det vil sige højst to til tre uger. Derefter vil der samle sig et flertal i Folketinget, som vil gribe ind, fordi man vil sige, at der er så vigtige interesser på spil for samfundet – at man for eksempel ikke kan få passet sine børn, det man ikke kan gå til undersøgelse på hospitalet eller få foretaget operationer – så der er masser af undskyldninger fra samfundets side. Og det vil i sidste ende få Folketinget til at sige: ”Det stopper her. Samfundet kan ikke bære mere”.


Nyhedsoverblik