Er du enig? Præst bander på TV over folk, der melder afbud i sidste time

00:25

Klip fra 'Præstens lektie': Præst i Vejlø Kirke, Helle Poulsen, er træt af folk, der melder afbud i sidste øjeblik.

Præst Helle Poulsen fra Næstved er godt træt af folk, der melder afbud til festlige lejligheder i sidste øjeblik. Hun mener, vi er blevet mere selvoptagede.

Du kender det sikkert. Invitationerne røg ud for flere uger siden, der er styr på mad og drikke, dagen for festen er endelig oprindet, og mens du hælder chips i snackkålen, giver telefonen lyd fra sig. En gæst melder afbud.  

- Selvfølgelig kan der være noget presserende, men det er meget tit i vores selvoptagethed, vi melder afbud. Nu er der pludselig noget andet, som beder om at være midtpunkt end os selv, og det kan være svært at rumme, siger Helle Poulsen, præst i Vejlø Kirke i Næstved.

'Fuck dig'

I torsdagens afsnit af 'Præstens lektie' fik Helle Poulsen gjort det klart, præcis hvor irriterende, hun synes, det er, når folk melder afbud i sidste time til en festlig lejlighed.

Og jeg har bare lyst til at sige, 'fuck dig'

Helle Poulsen, præst i Vejlø Kirke

Med nevøerne som eksempel siger hun i TV ØST-programmet:

- De ringer fem i og skal til at underholde mig om, hvor travlt de har. Og jeg har bare lyst til at sige, 'fuck dig', siger Helle Poulsen.

Næstekærlighed?

Præsten fra Vejlø Kirke gør det klart, at det ikke kan være på sin plads, at hun i sådanne tilfælde skal forventes at være den rummelige part.

Vi kan godt komme til at misbruge næstekærligheden. Det er jo ikke bare, at vi skal føje hinanden i alt

Helle Poulsen, præst i Vejlø Kirke

- Her står jeg med en fest, og så skal jeg ovenikøbet undskylde eller forstå, at du ikke synes, du har tid til at komme, siger Helle Poulsen i programmet.

I biblen prædiker Jesus om næstekærlighed og overbærenhed, men det mener Helle Poulsen ikke kolliderer med hendes uvilje mod at rumme sene festafbud.

- Vi kan godt komme til at misbruge næstekærligheden. Det er jo ikke bare, at vi skal føje hinanden i alt. Det er også at protestere, når livet går i en gal retning, siger Helle Poulsen.

Fest kaster lys over hverdagen

Festafbud kan virke som en bagatel at hidse sig op over, men Helle Poulsen ser 'festen', som en yderst vigtig del af hverdagen, at vi har 'sans for festen'.

Det er en kold klarklud at få i hovedet, hvis folk synes, der er et eller andet, der er meget vigtigere

Helle Poulsen, præst i Vejlø Kirke

- Hvis man ikke har sans for festen, så bliver det gråt i gråt og det hele flyder sammen. Fest skal lyse og kaste glans over alle hverdagene.

- Når mennesker indbyder os til fest, er det jo ikke for at ulejlige os, men fordi de gerne vil feste med os. Og så synes jeg jo, at det er en kold klarklud at få i hovedet, hvis folk synes, der er et eller andet, der er meget vigtigere, siger Helle Poulsen.

Baggrunden for debatten

På søndag handler præsternes prædiken om en tekst fra Lukasevangeliet kapitel 14, hvor Jesus fortæller en historie om en herremand.

I lignelsen inviterer herremanden til fest, men gæsterne begynder at melde afbud. Én har fået nye okser, han skal se til. En anden melder afbud, fordi han har købt en ny mark og en tredje, fordi han lige blevet gift. Herremanden bliver rasende og siger, at hele hans hus skal være fyldt med gæster. Så inviterer han fattige, lemlæstede og hvem han ellers kan for at få huset fyldt op.

Læs også Præster i voldsom debat: Skal man holde nonfirmation for børn, der ikke tror på Gud

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App