Epilepsihospital: Vi håber, cannabisolie bliver godkendt til medicinsk brug

Cannabisolie kan give epilepsipatienter bedre hverdag. Den kan ikke erstatte traditionel medicin, men blive et supplement i behandlingen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Cannabisolie giver epilepsipatienter bedre hverdag. 

Det er i hvert fald tilfældet for blandt andre 18-årige Nikolai Lind Jensen.

Han er en af fem patienter, som er med i forsøget på Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund, hvor man tester effekten af CBD-olie - en cannabisolie uden euforiserende virkning.

quote Vi håber selvfølgelig, at det bliver godkendt til medicinsk brug

Helle Hjalgrim, direktør hos Filadelfia

Selv om olien ikke fjerner epilepsianfaldene helt, melder patienterne ifølge hospitalets nyhedsbrev om en bedre og gladere hverdag.

Firmaet bag olien har også lavet positive tests. Men det er for tidligt at sige noget om effekten på længere sigt, lyder det fra Helle Hjalgrim, der er direktør hos Filadelfia.

- For nogle ganske få med samme epilepsisygdom som Nikolai har det en rigtig god effekt. For en del har den nogen effekt, og for en hel del har det slet ingen effekt, siger Helle Hjalgrim.

Det er ikke på alle typer epilepsipatienter, cannabisolien vil hjælpe. Og den kan ikke erstatte traditionel medicin, men blive et supplement i behandlingen.

- Vi håber selvfølgelig, at det bliver godkendt til medicinsk brug. Men det vil stadig kun være endnu et stof, vi kan afprøve. Det er ikke en mirakelmedicin, fastslår Helle Hjalgrim. 

status_paa_cannabisbeh.jpg
Læs også
Cannabisolie giver epilepsipatienter bedre hverdag
status_paa_cannabisbeh.jpg
Læs også
Cannabisolie giver epilepsipatienter bedre hverdag

Nyhedsoverblik