Epilepsiforening: Flere køber cannabis-olie ulovligt

Fem epilepsipatienter modtager lige nu behandling med CBD-olie, men ventelisten er lang, og det får nogle til at købe den dyre olie ulovligt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De første resultater af et forsøg om at behandle epilepsipatienter med cannabis-olie på Filadelfia i Dianalund, der er Danmarks eneste epilepsihospital, glæder Epilepsiforeningen.

Fem unge mennesker er lige nu i behandling, men ventelisten er lang. Derfor håber Epilepsiforeningen på, at kunne få udbredt forsøget.

quote Desværre hører vi om flere, der i afmagt køber cannabis-olie i udlandet og på det private marked for at behandle deres epilepsi.

Lone Nørager Kristensen, formand, Epilepsiforeningen

- Desværre hører vi om flere, der i afmagt køber cannabis-olie i udlandet og på det private marked for at behandle deres epilepsi. Det er ikke holdbart. Vores holdning er, at behandlingen med CBD-olien bør foregå i det etablerede system. Det er reelt set den eneste måde, vi kan være sikre på, at det er et så rent præparat som muligt, siger Lone Nørager Kristensen, formand, Epilepsiforeningen. 

- Derfor vil det være fantastisk, hvis vi kunne være med i den forsøgsordning, der starter til næste år, siger hun.

Folketinget har besluttet, at man fra 2018 og fire år frem, vil køre en forsøgsperiode med behandling med cannabis-olie mod forskellige sygdomme og diagnoser. Epilepsi er dog ikke med på listen.

-CBD-olie er lige nu så urimeligt dyrt, at mange ikke ville have råd til det uden støtten fra Lægemiddelstyrelsen, siger Lone Nørager Kristensen.

Fjerner ikke anfald markant

Den nuværende testperiode med CBD-olien, som Filadelfia har fået tilskud til at behandle med, blev påbegyndt for tre måneder siden. 

quote Det har tilsyneladende haft god effekt på de unges livskvalitet i øvrigt. Det er jo en meget vigtig faktor hos de her svært belastede unge og deres familier

Lone Nørager Kristensen, formand, Epilepsiforeningen

- Selvom vi forstår det sådan, at der indtil videre ikke har været markant effekt i forhold til epilepsi-anfald – dog med undtagelse af for en enkelt patient, hvor det har hjulpet godt - så har det tilsyneladende haft god effekt på de unges livskvalitet i øvrigt. Det er jo en meget vigtig faktor hos de her svært belastede unge og deres familier, siger Lone Nørager Kristensen.

Der er mange forskellige typer af epilepsi, og nogle patienter har prøvet alt. Derfor glæder det formanden, at man forsøger sig med denne nye behandlingsform.

- Set i lyset af, at en tredjedel af epilepsipatienterne er meget svære at behandle med de behandlingsmetoder, vi har på nuværende tidspunkt, så er det glædeligt at høre, at CBD-olien har en god effekt på de unge mennesker, siger hun.

Fuldstændig uforudsigelig hverdag

Cirka 50.000 mennesker er ramt af epilepsi i Danmark, men det er ikke kun for den enkelte patient, at konsekvenserne er store

- Som epilepsipatient har du en fuldstændig uforudsigelig hverdag. Du ved ikke, hvornår det næste anfald rammer, så det er svært at få en dagligdag hænge sammen. Det har konsekvenser forældre, hvor enten mor eller far må gå hjemme, og det har konsekvenser i forhold til job og uddannelse, Lone Nørager Kristensen.

status_paa_cannabisbeh.jpg
Læs også
Cannabisolie giver epilepsipatienter bedre hverdag
status_paa_cannabisbeh.jpg
Læs også
Cannabisolie giver epilepsipatienter bedre hverdag

Nyhedsoverblik