Det vi har sammen

Enigt byråd lukker rockerklubhus i tre måneder

Det er i huset her på Lårupvej 30, hvor rockerhuset ligger. Foto: Katja Kafling - TV ØST

Politikerne i byrådet i Sorø har lukket rockerklubhuset i Lårup ved Stenlille i tre måneder. Det sker for at skabe tryghed.

Samtlige byrådspolitikere i Sorø Kommune stod onsdag aften bag en beslutning om at lukke for rockerklubhuset i Lårup ved Stenlille. Klubhuset bruges af gruppen Gremium MC, og har den seneste tid været mål for flere angreb i rockermiljøet.

Beslutningen betyder, at rockere ikke må mødes i klubhuset fra torsdag og de kommende tre måneder.

Det skriver Sjællandske.

Beslutningen blev taget på den lukkede del af dagsordenen onsdag aften.

Læs også Rockerborgs fremtid skal afgøres på byrådsmøde

Tip os Har du et godt tip?