Energiforsker kritiserer Baltic Pipe - kan fastlåse Europa i brugen af fossile brændsler

Professor Brian Vad Mathiesen, kritiserer Baltic Pipe. Han frygter, at naturgasledningen vil fastholde fossile brændsler i Polen og resten af Europa. 

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra 2022 skal gasledningen Baltic Pipe ligge klar under jorden og sende naturgas fra Norge til Polen.

Ledningen skal løbe gennem det sydlige Jylland over Fyn og gennem Sydsjælland, og det er selskabet Energinet, der står for det store projekt. 

Planen er, at gasledningen skal transportere naturgas frem til 2063, men det er et problematisk projekt, vurderer Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet. Han mener, at man risikerer at fastholde Polen og resten af Europa i at bruge fossile brændsler, skriver dr.dk. 

Læs også
Borgeres kamp mod kæmpe gasledning ser ud til at være tabt
Læs også
Borgeres kamp mod kæmpe gasledning ser ud til at være tabt

- Vi laver en investering på 6,1 milliarder kroner på vegne af de danske forbrugere, som ikke nødvendigvis hænger sammen med, at vi gerne vil ind i en grøn omstilling. Vi er med til at låse Europa fast i at bruge fossile brændsler, siger han til dr.dk. 

Det er selskabet Energinet, der vil grave en gigantisk gasledning ned i jorden på tværs af landet. På Sjælland kommer ledningen til at løbe under jorden fra Stillinge Strand til Faxe Ladeplads, hvor den igen bliver ført under havet.

Strøm fra vindmøller i stedet for naturgas

Ifølge Brian Vad Mathiesen ville det være bedre, hvis Polen gik efter at få strøm fra vindmøller i stedet for naturgas. Det ville være oplagt, at et land som Danmark hjalp til med den omstilling.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) mener også, at det ville være bedre, hvis Polen kunne erstatte det høje kulforbrug med vindenergi, men sådan fungerer virkeligheden ikke, mener ministeren.

- Polen er et helt andet sted end andre lande. 80 procent af det samlede energiforbrug i Polen er kul. Det er rigtig alvorligt, siger han ifølge dr.dk.  

Kompressorstation
Læs også
Bekymring over Baltic Pipe: - Jeg får tårer i øjnene
Kompressorstation
Læs også
Bekymring over Baltic Pipe: - Jeg får tårer i øjnene

- Polakkerne har en plan om at halvere kulforbruget til 40 procent. For at de kan nå derhen, er der brug for naturgas. Naturgas er trædestenen for, at Polen kan få mere vedvarende energi i deres energiforsyning. Og naturgas har en langt lavere CO2 og klimabelastning end kul, siger han og slår fast, at Danmark ikke er med til at fastholde Polen i brugen af kul, tværtimod er man med til at udfase den, siger ministeren.
 


Nyhedsoverblik