Det vi har sammen

Endnu ingen konkrete henvendelser i voldtægtssag

natten mellem tirsdag og onsdag blev en 52-årig kvinde voldtaget på Vestre Havneplads i Kalundborg. Politet søger stadig vinder i sagen. Foto: Alexander Brun - TV ØST

Politiet har i går modtaget otte henvendelser i voldtægtssagen fra Kalundborg. Men der er endnu ingen konkrete beviser

Politiet bekræfter til TV ØST, at gårsdagens efterspørgsel på vidner i sagen om voldtægten af en 52-årige kvinde fra Kalundborg har givet otte henvendelser.

Voldtægten fandt sted natten mellem tirsdag og onsdag på Vestre Havneplads. 

Læs også Kvinde voldtaget i Kalundborg: Politiet søger vidner

- Lige nu sidder vores efterforskere og prøver at samle alle brikkerne i puslespillet. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget konkret, men vi ønsker selvfølgelig at oplyse borgerne, så snart der er gennembrud i efterforskningen. Det er jo enhver kvindes mareridt det her, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Det er jo enhver kvindes mareridt det her

Martin Bjerregaard, kommunikationsansvarlig, Midt- og Vestsjællands Politi

De to mænd politiet leder beskrives som:

Mand A

  • Dansk af udseende
  • 18-20 år
  • 175 cm
  • Kropsbygning: Almindelig
  • Hudfarve: Hvid
  • Hårfarve: Lys
  • Hårlængde: Kort
  • Talte: Dansk
     

Mand B

  • 18-20 år
  • 175 cm
  • Kropsbygning: Almindelig
  • Iført: Mørkt tøj

Lokalpolitiet i Holbæk og Kalundborg hører fortsat meget gerne fra vidner, der har set noget i området i tiden omkring anmeldelsen klokken 00.44 natten til onsdag.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?