Det er kun en uge siden, regionen sidst blev ramt af en stormflod. Den 2. januar skyllede vandet ind over kysterne, og flere steder er sporene efter den høje vandstand stadig tydelige.
De omfattende oversvømmelser langs kysterne har betydet vandskader flere steder, og nu står en del af de samme kyststrækninger igen for skud.
Rammer i mogen tidlig
Et lavtryk vil sende en kraftig nordenvind ned gennem de indre danske farvande natten til onsdag, og det vil medføre høje vandstande flere steder langs kysterne.
Artiklen fortsætter under billedet.
Lollands nordkyst er i især udsat. DMI advarer om, at vandstanden i Smålandsfarvandet kan stige til mellem 1,2 og 1,4 meter over normalen natten til onsdag, og det kan skabe problemer i blandt andet Sakskøbing og Bandholm.
Stormfloden vil kulminere onsdag morgen mellem klokken 06.00 og 07.00, fortæller metrolog Sebastian Pelt, TV2 Vejret.
- Vandstanden bliver ikke så høj som sidst, men nogle af de steder, der har skader fra den sidste stormflod kan være ekstra ud satte, siger Sebastian Pelt.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Sjælland og øerne er det område, der bliver ramt næsthårdest af den stigende vandstand. Fra Korsør til Skælskør vil vandstanden også stige, og ved Holbæk kommer vandet op på 1,2 meter over normalen.
Pas på
TV 2’s metrolog opfordrer folk til at passe på i blæsevejret og den efterfølgende stormflod og følge de lokale myndigheders anvisninger. Hvis man bevæger sig ud i nærheden af vandet, skal man passe godt på og tænke sig om.
- Man skal huske at tænke over, hvor man for eksempel parkerer sin bil, så den ikke står på en parkeringsplads, tæt på vandet og risikerer at blive oversvømmet, siger Sebastian Pelt, der påpeger at det kan blive besværligt at sikre sig mod de stigende vandmasser.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Langt de fleste steder vil det ske i mørke, og det vil være mere udfordrende for dem, der skal sikre mod stormfloden.