Det vi har sammen

Person er fundet død i husbrand: Brandfolk kæmper stadig med at slukke flammerne

Det har endnu ikke været muligt at identificere personen, som er omkommet i flammerne. Derfor er eventuelt pårørende endnu ikke blevet underrettet. Arkivfoto. Foto: TV ØST

En person er natten til onsdag fundet brændt inde i en ejendom uden for Næstved.

En person er natten til onsdag fundet brændt inde i en ejendom uden for Næstved.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST. 

Politiet har på nuværende tidspunkt kun få oplysninger om personen.

- Røgdykkerne fik med besvær fundet en person i flammerne. Vi formoder, at den omkomne er den mand, som er tilmeldt adressen, siger Jens Frederiksen, vagtchef Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Stadig i gang med slukningsarbejdet

Politiet fik anmeldelsen om branden kort før klokken 04.00 i morges. Det var naboen, der anmeldte branden.

Både politi og brandfolk fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning er stadig på adressen på Fladsåvej lidt uden for Næstved.

- Huset var overtændt, da vi ankom til stedet. Nu forsøger vi at slukke flammerne, siger Jens Frederiksen.

Nabofamilie slap ud

I huset, der er et dobbelthus, bor der ifølge politiet en anden familie.

- De er kommet ud og har det efter omstændighederne godt, fortæller Jens Frederiksen 

Det har endnu ikke været muligt at identificere personen, som er omkommet i flammerne. Derfor er eventuelt pårørende endnu ikke blevet underrettet. 

Årsagen til branden kendes endnu ikke, så når branden er slukket, skal politiets teknikere undersøge stedet nærmere.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App