En niårig dreng nægter sig skyldig i påsat skolebrand

Politiet mener, det er en niårig dreng, der står bag den brand, der opstod i januar på en skole i Slagelse. Han nægter sig skyldig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En niårig dreng nægter sig skyldig i at have påsat en brand på et toilet på Marievangsskolen i Slagelse.

Politiet mener drengen stod bag branden, der opstod den 8. januar med noget papir i affaldskurven og ødelagde et helt toilet. Men nu har politiet afsluttet sagen, oplyser vicepolitikommissær Kurt G. Nielsen fra lokalpolitiet i Slagelse. Det skriver Sjællandske.

- Der er tale om en niårig dreng, som vi har ”sigtet” i sagen. Når jeg bruger det udtryk, så sker det med den tilføjelse, at vi jo ikke kan sigte en person under den kriminelle lavalder på 15 år, fortæller vicepolitikommissæren til Sjællandske.

150921_Marievangsskolen.jpg
Læs også
Marievangsskolen brændte i otte timer uden nogen greb ind
150921_Marievangsskolen.jpg
Læs også
Marievangsskolen brændte i otte timer uden nogen greb ind

Skoleleder på Marienvangsskolen anslår, at skaderne løber op omkring 150.000 kroner. Han siger, det bliver op til ejendomsstaben (Slagelse Kommune) at tage stilling til, hvem der skal betale regningen, men hæfter sig ved, at der uanset politiets mistanke, ikke i juridisk forstand er udpeget en gerningsmand.

- Ingen er jo blevet dømt i sagen, så det ender formentlig med, at vi selv hænger på regningen, siger skolelederen til Sjællandske.

Det er ikke første gang, der er brand på Marievangsskolen i Slagelse. I september 2015 brød to mænd søndag ind på Marievangsskolen for at starte et bål i forsamlingssalen.


Nyhedsoverblik