En fængslet og en løsladt i sag om hjemmerøveri

Foto: Rigspolitiet

To unge mænd var udsat for hjemmerøveri lørdag morgen. En mand er nu varetægtsfængslet i sagen.

Tidligt lørdag morgen var to unge mænd udsat for et hjemmerøveri.

Faren til den ene, en 19-årig mand, anmeldte hændelsen, som var sket på anmelderens adresse i Højby i Odsherred.

Den 19-årige mand var sammen med en jævnaldrende ven, da tre mænd brød ind i hjemmet og truede den 19-årige mand og vennen til at udlevere penge og en pung.

Hjemmerøverne var blevet i hjemmet i længere tid, hvor de havde stillet flere spørgsmål og slået de to unge mænd.

En fængslet og en løsladt

To mænd blev anholdt i sagen og fremstillet i grundlovsforhør. Den ene er nu varetægtsfængslet, mens den anden er blevet løsladt, efter han afgav forklaring.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Anholdt i Søborg

Det var Vestegnens Politi, der fandt frem til de to mænd, der blev fremstillet i grundlovsforhør tirsdag.

De blev standset i en bil i Søborg.

I bilen sad en 23-årig mand uden fast bopæl i Gladsaxe Kommune og en 20-årig mand fra Søborg, som i øvrigt var i besiddelse af den ene forurettedes kørekort. Ifølge politiet var der flere andre ting, der kunne knytte de to mænd til hjemmerøveriet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App