Emilie-sag: Politiet mangler at tale med to vidner

To personer, som optræder på samme overvågningsbilleder fra Korsør Station, som den forsvundne Emilie Meng, vil politiet gerne i kontakt med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet efterlyser nu en yngre kvinde og mand, der har været på Korsør Station, den morgen Emilie forsvandt. De optræder på videoovervågningsbilleder.

- Manden og kvinden var med samme tog som Emilie tog fra Slagelse til Korsør Station. Parret kommer på billederne ud af samme dør som Emilie Meng, oplyser efterforskningsleder Marianne Roed, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.. 

Det er de to eneste, som politiet endnu ikke har afhørt – alle andre, der optræder på overvågningsvideoen har politiet talt med. 

- Vi mangler stadig at komme i kontakt med en yngre mand og kvinde, som var med samme tog som Emilie. Vi kan se på videoovervågningen, at de gik bag ved hende. Derfor håber vi på, at de måske ved noget, og derfor vil vi meget gerne tale med dem, siger Marianne Roed til TV ØST.

Emilie Meng blev sidst set søndag 10. juli klokken 04 på Korsør Station, hvor hun gik til fods fra stationen.


Nyhedsoverblik