Det vi har sammen

Emilie Meng-sagen: Politiet ransager hjem i Korsør

Foto: René Lind

Politiet ransager i dag en adresse i Korsør, efter der er kommet nye oplysninger i sagen om forsvundne Emilie. Adressen er tidligere blevet ransaget.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ransager mandag en adresse i Korsør, efter der er kommet nye oplysninger frem i sagen om den forsvundne Emilie Meng.

Det skriver politiet i en pressemeddelse.

- Vi har tidligere været på den samme adresse på Tårnborgvej, men da de nye oplysninger er kommet efter den seneste ransagning, ser vi os nødsaget til at undersøge stedet endnu en gang, siger politiinspektør Kim Kliver.

Politiet understreger samtidig, at de ikke ved med sikkerhed, at Emilie Meng befinder sig på adressen.

- Vores undersøgelser i dag er et udtryk for, at alle muligheder skal udelukkes. Det skylder vi såvel Emilies pårørende som beboerne på Tårnborgvej, siger Kim Kliver.

Tidligere været på adressen

For 10 dage siden fortalte TV ØST om 67-årige Finn Petersen, der bor på Tårnborgvej. Hans hjem er blevet ransaget flere gange, efter private personer overvågede og aflyttede hans hjem og mente, de havde hørt kvindeskrig, og at nogen råbte på sin mor.

Det vides ikke med sikkerhed, at det er Finn Petersens hjem, som politiet nu gennemsøger igen.

Politiet regner med, at ransagningen kommer til at vare det meste af dagen. Ransagningen omfatter en større mængde udstyr, hvorfor politiet vil være meget synligt på vejen.

17-årige Emilie Meng forsvandt efter en bytur med to veninder om morgenen den 10. juli. Hun er efter sin forsvinden fyldt 18 år.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App