Elleve ud af tolv borgmestre i regionen genopstiller

Her i regionen er det kun borgmester Knud Larsen fra Vordingborg Kommune, der ikke ønsker at stille op ved næste kommunalvalg. Foto: TV ØST

Lange arbejdstider, pressede budgetter og personlig hetz. Det er ikke ting der skræmmer borgmestrene i regionen. Elleve ud af tolv vil nemlig genopstille.

De tolv borgmestre i vores regionen  er tilsyneladende ret glade for deres arbejde - i hvert fald genopstiller alle mand på nær en enkelt til valget næste år. Det fortæller DR Sjælland.

Den eneste, der ikke har lyst til at fortsætte på borgmesterposten er Vordingborgs Knud Larsen, som er på vej mod de 72 år  og har været politiker i mere end 40 år. Til gengæld krydser blandt andre den konservative borgmester i Sorø, Gert Jørgensen, allerede fingre for fire år mere i Sorø, når vi til november næste år skal sætte vores kryds ved kommunalvalget.

Også borgmesteren fra Venstre på Stevns, Mogens Haugaard, ønsker at genopstille, selvom bestyrelsen for partiet i kommunen peger på en anden som partiets borgmesterkandidat til næste års kommunalvalg.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App