Det vi har sammen

Eleverne: Vejlederne ved ikke nok om erhvervsuddannelserne

Den såkaldte unitest tester de studerende på tre områder: Kvantitativt, kritisk og sprogligt ræsonnement. Den skal bedømme de kompetencer, der er væsentlige for studerende på videregående uddannelser. Arkivfoto. Foto: SDU

Det er blandt andet vejledning i folkeskolen, der er skyld i, at for få vælger en erhvervsuddannelse, og der mangler faglærte, mener elevforening.

De sjællandske virksomheder har svært ved at tiltrække faglært arbejdskraft og frygter, at det bliver værre de kommende år.

Alt for få tager nemlig en erhvervsuddannelse inden for eksempelvis bygge- og anlægsbranchen, som kok eller industritekniker.

Mange har den holdning, at der er de dumme, der ender med at tage en erhvervsuddannelse. Det skal vi have ændret

Magnus Kronborg, næstformand, Erhvervsskolernes Elevorganisation

- Mange har den holdning, at der er de dumme, der ender med at tage en erhvervsuddannelse. Det skal vi have ændret, siger Magnus Kronborg, der er næstformand i Erhvervsskolernes Elevorganisation til TV ØST.

Send vejlederne i brobygning

Hvis flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, så kræver det, at UU-vejlederne i folkeskolen ved mere om erhvervsuddannelserne. Det er ikke tilfældet i dag, mener Erhvervsskolernes Elevorganisation.

- Det er vores opfattelse, at dem, der skal vejlede de folkeskoleelever, ikke selv er uddannet godt nok. Jeg bebrejder dem ikke, for det er jungle at finde rundt i vores uddannelsessystem, men det siger sig selv, at hvis de ikke ved, om man kan videreuddanne sig via en specifik erhvervsuddannelse, så er det svært for de helt unge at finde ud af det, siger Magnus Kronborg.

Det er vores opfattelse, at dem, der skal vejlede de folkeskoleelever, ikke selv er uddannet godt nok. Jeg bebrejder dem ikke, for det er jungle at finde rundt i vores uddannelsessystem

Magnus Kronborg, næstformand, Erhvervsskolernes Elevorganisation

Derfor har han en helt enkel løsning på, hvordan vejlederne kan få mere viden om de forskellige erhvervsuddannelser.

- Vi foreslår, at man sender vejlederne i brobygning på erhvervsuddannelserne på samme måde, som man gør med eleverne. Det ville gavne meget, siger Magnus Kronborg.

Politikerne har præget debatten

Ifølge Erhvervsskolernes Elevorganisation har den politiske debat siden årtusindeskiftet præget befolkningen til at fravælge erhvervsuddannelserne.

- Politikerne har talt om, at vi udelukkende skulle leve af vidensjobs, men sandheden er, det ikke kommer til at ske før om meget, meget lang tid. Vi har stadig brug for kokke og murere langt ude i fremtiden, uanset hvad de kloge hoveder har sagt, siger Magnus Kronborg.

Kan forklaringen ikke være, at det er mere attraktivt at blive advokat end at tage en erhvervsuddannelse som bager?

- Måske, men det er igen fordi vi er blevet præget af den politiske diskurs om, at kun de akademiske jobs er gode nok. Sådan er det ikke, siger Magnus Kronborg. 

Læs også Virksomheder på Sydsjælland mangler faglært arbejdskraft

Læs også Uddannelseschef: Vi kan kun skaffe elever til halvdelen af lærepladserne

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App