Elever studerede livet på lavt vand

00:47

Foto: Elise Hvelplund Brink, Vordingborg

MIN HVERDAG: Fire skoleklasser fra Gåsetårnsskolen blev torsdag klogere på smådyr og fisk på lavt vand.

I anledning af Vandugen i Vordingborg Kommune besøgte fire skoleklasser fra Iselingen Afd. Gåsetårnsskolen, Ore Strand for at blive klogere på smådyrene og fiskene på lavt vand.

- Naturvejlederne Susanne Rosenild og jeg guidede eleverne i undersøgelse af livet på lavt vand. Det var både 5., 6., 8., og 9. klasse, som var på stranden i løbet af dagen på skift med en times udeundervisning ad gangen, fortæller Elise Hvelplund Brink, der har indsendt videoen ovenfor.

Cyklede til stranden

Eleverne cyklede til stranden i det fantastiske gode vejr.

- Iført waders og med vandkikkert og rejehov ved hånden blev livet under overfladen undersøgt med stor begejstring, især når der blev fanget noget nyt og anderledes som eksempelvis fire store krabber, tangsnarrer og de mærkværdige tangnåle, som er i familie med søhestene. På land blev dyrene undersøgt nærmere i de indrettede baljer og dyrenes udseende og adfærd blev iagttaget, fortæller hun.

- Vandkikkerterne blev flittigt brugt og begejstringen var stor, når én af eleverne pludseligt fik øje på en fisk eller en krabbe på bunden. Tiden fløj hurtigt afsted i det gode vejr, og klasserne kunne sagtens have brugt mere tid ved vandet, tilføjer Elise Hvelplund Brink.  

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App