Elever strejker for klimaet: - Vores generation skal redde planeten

Tag kontrol over jeres fremtid og vis jeres bekymring. Sådan lyder opfordringen til unge, som flere steder i regionen strejker for klimaet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I august 2018 satte den dengang 15-årige svenske skoleelev Greta Thunberg sig foran Riksdagen i Stockholm. Med sig havde hun et skilt med skriften "Skolstrejk för klimatet" (Skolestrejke for klimaet, red.).

Den stille aktion fik hurtigt opmærksomhed i hele verden og satte gang i en international bevægelse blandt unge. Unge, som i dag strejker flere steder i landet under navnet #FridaysForFuture - blandt andet i Sorø, Næstved og Nykøbing Falster.

Også i Sorø blev der strejket for klimaet i dag.

Her i regionen er budskabet det samme som hos svenske Greta Thunberg: Klimaforandringerne er en enorm trussel mod de unges fremtid, men politikerne tager dem ikke alvorligt nok.

quote Vi gør det i skoletiden for at vise, at det er af højeste prioritet at gøre noget nu

Elever fra Næstved Gymnasium

- Dem, der vil mærke mest til klimaforandringerne – de helt unge – har ingen stemmeret. Derfor kræver unge nu at få deres stemmer hørt ved at klimastrejke fra skolen, skriver de unge fra Næstved Gymnasium i deres invitation til at strejke.

Artiklen fortsætter efter billedet.

I Næstved er eleverne mødt foran gymnasiet. Senere går de mod Axeltorv og til sidt mod rådhuset.
I Næstved er eleverne mødt foran gymnasiet. Senere går de mod Axeltorv og til sidt mod rådhuset. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Strejke - ikke pjæk

I Næstved er eleverne mødt foran byens gymnasium kl. 9:35, hvorfra de i samlet trop går mod Axeltorv og videre til rådhuset, hvor strejken slutter kl. 13.

høst
Læs også
Dansk landbrug vil være klimaneutralt i 2050
høst
Læs også
Dansk landbrug vil være klimaneutralt i 2050

Med sig har eleverne skilte med budskaber som Vores generation skal redde planetenKæmp for vores fremtid og Kan i selv - eller skal vi tage over som en henvisning til de magthavere, de prøver at råbe op.

- Vi gør det i skoletiden for at vise, at det er af højeste prioritet at gøre noget nu. Det haster, lyder det i indkaldelsen fra eleverne.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Eleverne i Næstved har lavet flere skilte med deres budskaber.
Eleverne i Næstved har lavet flere skilte med deres budskaber. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

I indkaldelsen understreger eleverne, at der ikke er tale op pjækkeri - de strejker, fordi de mener, at det er nødvendigt at råbe politikerne op.

- Vi fravælger skole- eller arbejdsdagen for at tvinge politikerne til at konfrontere krisen - og vise dem, at det ikke længere er noget de kan ignorere, skriver eleverne fra Næstved.

Her strejker de

Sorø:

Eleverne mødes på torvet i Sorø kl. 10:00. Efter en velkomst går demonstrationen mod rådhuset i Sorø, hvor der er taler.

 

Næstved:

Starter ved Næstved Gymnasium kl. 9:35 og går derefter til Axeltorv og senere til rådhuset, hvor demonstrationen slutter kl. 13:00.

 

Nykøbing Falster:

På torvet i Nykøbing Falster kl. 10:00 til 13:00.

 

Se en oversigt over strejker i resten af landet her.


Nyhedsoverblik