Strejken breder sig - elever blokerer indgange på gymnasium i protest

Eleverne på Nakskov Gymnasium & HF strejker i protest mod nye fraværsregler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi har strejket siden klokken 07.30.

Sådan siger Patrick Hansen, der går i 2. A på Nakskov Gymnasium og er elevrådsformand for Nakskov Gymnasium og HF.

Eleverne på Nakskov Gymnasium & HF har onsdag morgen dermed tilsluttet sig rækken af elever fra andre gymnasier, som strejker fra undervisningen for at vise deres utilfredshed med nye fraværsregler, som er blevet indført fra statens side.

quote Vi har blokeret alle indgangene for lærerne på gymnasiet

Patrick Hansen, elevrådsformand for Nakskov Gymnasium og HF

De nye fraværsregler trådte i kraft den 22. oktober i en bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet med det formål at nedbringe fraværet blandt eleverne på de gymnasiale uddannelser.

Elever har blokeret alle indgangene

Her pålægger de nye regler blandt andet gymnasierne digitalt at registrere elevernes deltagelse i undervisningen samt aflevering af opgaver og deltagelse i elevrådsmøder og faste råd.

Artiklen fortsætter under billederne.

Elever strejker i protest på Nakskov Gymnasium og HF.
Elever strejker i protest på Nakskov Gymnasium og HF. Foto: Patrick Hansen

- Vi har blokeret alle indgangene for lærerne på gymnasiet og nægter dem at komme ind til deres undervisning. Der er dog enkelte undtagelser i forhold til de elever, der har brobygning på skolen, de får lov til at komme ind sammen med de lærere, de skal have, siger Patrick Hansen.

Rammer især Lolland-Falster hårdt

Mandag strejkede eleverne på ZBC i Vordingborg også i protest mod de nye fraværsregler. Det resulterede i, at en elev blev bortvist i en uge, oplyser elever til TV ØST.

elever_strejker.jpg
Læs også
Gymnasieelever protesterer over nye fraværsregler: - Det er ikke rimeligt
elever_strejker.jpg
Læs også
Gymnasieelever protesterer over nye fraværsregler: - Det er ikke rimeligt

- Hvis vi kommer et minut for sent, kan vi få 100 procents fravær, og det, synes vi, ikke er i orden. Derfor håber vi, at reglerne kommer til efterretning hos ministeriet igen, siger Patrick Hansen.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Patrick Hansen

- Sammen med de andre gymnasier håber jeg, at vi kan få indflydelse og få ministreret til at indse, at det ikke er den smarteste idé - især ikke for os hernede på Lolland-Falster hvor den offentlige transport ikke er den samme som inde i København. I København venter du ikke halvanden time på den offentlige transport, men det gør man på Lolland, derfor kan vi ikke bare møde tidligere, siger Patrick Hansen.

To forskellige verdner

Flere har ifølge elevrådsformanden kommenteret gymnasieelevernes protest på Facebook og skrevet, at de bare skal vænne sig til voksenlivet med et rigtigt arbejde.

- Men man kan ikke sammenligne gymnasiet med arbejdslivet, fordi hvis de ansatte komme for sent, så får de ikke fratrukket deres løn. Det sker ikke på nogen arbejdspladser. Det er to forskellige verdner, vi lever i, siger Patrick Hansen.

Ifølge Lolland-Falsters Folketidende har eleverne på HHX og HTX også blokeret klasseværelserne på Campus Nakskov i protest mod nye fraværsregler. Eleverne ventes at strejke frem til klokken 15.00.

 


Nyhedsoverblik