Det vi har sammen

Elendigt arbejdsmiljø i psykiatrien i Slagelse

03:17

Det psykiske arbejdsmiljø på det nye psykiatrisygehus i Slagelse er presset helt i bund - sådan lyder det fra medarbejderne, fællestillidsmanden og Dansk Sygeplejeråd.

Elendig arbejdsmiljø i psykiatrien i Slagelse Foto: TV ØST

1 af 2

Det psykiske arbejdsmiljø på Psykiatrisygehus i Slagelse er presset helt i bund, lyder det fra medarbejdere, tillidsmand og Dansk Sygeplejeråd.

Medarbejdere, tillidsrepræsentanten og Dansk Sygeplejeråd råber nu op.

Der er nemlig noget helt galt med arbejdsmiljøet på Almen voksen psykiatrien i Slagelse

Det fortæller sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant, Helle Brink, der efter sin medvirken i Sjællandske lørdag ikke ønsker at stå frem på TV. Til Sjællandske udtaler hun:

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende i de 10 år, jeg har været fælles tillidsrepræsentant. Nogle er direkte bange for at gå på arbejde, fordi patienterne er så dårlige og uadreagerende. Der er sygemeldinger og konstant overarbejde. Vi har hele tiden genindlæggelser, fordi patienterne bliver skrevet for hurtigt ud.

Og de udtalelser bakkes op af Dansk Sygeplejeråd.

- Vi oplever fuldstændig det samme. Vi hører, at de er presset på vagtplanlægningen, det psykiske arbejdsmiljø og risikoen for vold og trusler, fortæller Ulla Birk Johansen, kredsnæstformand, Kreds Sjælland.

Frygt for repressalier

Udover at medarbejdere er angste for at gå på arbejde, er de også angste for at stå frem med navn af frygt for repressalier fra ledelsen og deres fremtid i Region Sjællands sygehusvæsen. TV Øst kender deres identitet.

Ifølge medarbejderne er de alt for få til at håndtere de mange udadreagerende patienter. De fortæller om weekender, hvor 3-4 medarbejdere skal tage sig af 17 patienter flere af dem med dobbeltdiagnoser og domme bag sig.

De fortæller om stigende brug af beroligende medicin, slåskampe mellem patienter, konfiskering af heroin og hash og om en eskalering af vold og trusler mod de ansatte.

- Man kan blive truet med, jeg ved hvor du bor, jeg skal nok finde dig, eller jeg nakker dig en og andre tíng, som kan være dagligdagen på nogle afdelinger, fortsætter Ulla Birk Johansen, kredsnæstformand, Kreds Sjælland.

Arbejdstilsynet kommer på besøg

Og ifølge medarbejderne forsøger ledelsen at forhindre at disse problematikker når frem til Arbejdstilsynet, når de den kommende uge aflægger besøg.

I fredags sendte ledelsen nemlig et nyhedsbrev ud til medarbejderne, hvor de gjorde opmærksom på, at afdelingsledelsen som noget nyt vil være repræsenteret til alle samtalerne med Arbejdstilsynet. Ledelsen siger selv, at det er for at få begge sider af sagen.
 
Hos Dansk Sygeplejeråd ringer alarmklokkerne.

- Ledelsen er i deres gode ret til at sidde med på bordet, når arbejdstilsynet kommer på besøg. Det er der ikke noget i vejen for, men der er nogle alarmklokker, der ringer, når sygeplejerskerne så svarer, at så er de ikke interesseret i at deltage. De frygter, at de får repressailer, hvis de udtaler sig helt ærligt om deres arbejdsmiljø, slutter Ulla Birk Johansen, kredsnæstformand, Kreds Sjælland.

TV Øst har dagen igennem forsøgt at få en kommentar fra sygehusledelsen i Region Sjælland. Ingen fra ledelsen har ønsket at svare på kritikken.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App