Kalundborg får en elektrikeruddannelse

00:30

Kalundborg får nu endnu en ny uddannelse til byen. Fra august kan man uddanne sig til elektriker på EUC Nordvestsjælland. Video: TV ØST

Manglen på elektrikere får nu EUC Nordvestsjælland til at oprette en elektrikeruddannelse i Kalundborg.

Fra august kan drømmen om at blive elektriker realiseres i Kalundborg.

Undervisningsministeriet har netop godkendt etableringen af en elektrikeruddannelse, skriver Nordvestnyt.

- Vi oplever en enorm efterspørgsel efter elektrikere, siger Steffen Lund, der er direktør hos EUC Nordvestsjælland og fortsætter:

- Vi er meget glade for, at det er lykkedes på så kort tid at skaffe endnu en uddannelse til Kalundborg. Opskriften er en helt unik opbakning fra det lokale erhvervsliv, Erhvervsrådet og Kalundborg Kommune. Vi håber, at endnu en erhvervsuddannelse i byen vil få endnu flere til at vælge en vej som faglært.

Uddannelsen bliver placeret på Processkolen på Rynkevangen, hvor EUC Nordvestsjælland i forvejen udbyder en række erhvervsuddannelser inden for industri og transport.

Unge, der vil søge den nye uddannelse, skal søge ind på Grundforløb 1 i Kalundborg.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App