Det vi har sammen

Ekstra mange økologiske bøffer til grillen

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Økologiske landmænd sender flere kvæg til slagtning, fordi tørken giver fodermangel, lyder det fra slagterier. I Sverige gør landmændene det samme.

Den vedvarende tørke, der svider græs og marker brune rundt om i det danske landskab, giver travlhed på økologiske slagterier.

Udsigten til fodermangel får nemlig flere økologiske landmænd til at reducere i kvægbestanden.

- Vi har i øjeblikket dobbelt så mange dyr til slagtning som normalt på det her tidspunkt af året, siger Henrik Biilmann, direktør i slagteriet Friland, som er datterselskab i Danish Crown.

Det kan slå igennem i forår og sommer til næste år

Henrik Biilmann, direktør i slagteriet Friland

- Normalt har vi ikke så travlt om sommeren, fordi dyrene går ude på markerne og spiser dejligt grønt græs. Men det er der bestemt ikke så meget tilbage af i år, siger direktøren, der ikke vil afsløre de konkrete tal for slagtninger.

De mange slagtninger kan på længere sigt betyde, at der kan blive mangel på det økologiske oksekød. Og eftersom forbrugerne foretrækker fersk kød, går det ikke at fryse noget ned til senere.

- Det kan slå igennem i forår og sommer til næste år, siger Henrik Biilmann.

Boykotter kød fra udlandet

For de økologiske landmænd er tørken særligt udfordrende, fordi der stilles krav til, at deres kvæg skal have mindst 60 procent grovfoder. Det er typisk høstet græs fra markerne.

Det er udsigten til, at foderlageret til efterår og vinter bliver for småt, der får landmændene til at reducere i deres bestand, siger Erik Andersen, direktør i ØkologiRådgivning Danmark.

Danmark står ikke alene med problematikken. Også i Sverige får udsigt til fodermangel landmændene til at sende flere dyr til slagtning. 

Læs også Foder fra brakmarker batter kun lidt for tørkeplagede landmænd

Det har senest fået en række svenske supermarkeder til simpelthen at boykotte kød fra udlandet i en periode for at støtte de svenske landmænd.

Det gælder ifølge svenske Aftonbladet butikker fra kæderne Coop og ICA.

Også EU er klar med hjælp til landmændene. Torsdag besluttede en EU-komité at lempe reglerne for dyrefoder, så der ekstraordinært kan høstes fra brakmarker.

En del af de køer, der bliver slagtet i utide, er malkekvæg. Hos mejerigiganten Arla lyder det, at det endnu er for tidligt at sige, om situationen får mærkbar indvirkning på produktionen af økologisk mælk.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App