Det vi har sammen

Eksporterklæringer i grænsehandelen ryger direkte i makulatoren

Ved kassen i grænsebutikken noteres bon-nummeret samt kørekort- eller pasnummer, medarbejderen sætter sin signatur, og derefter ender eksporterklæringerne i en kasse. Foto: TV ØST

Myndighederne tjekker ikke de sedler, danskerne udfylder i grænsebutikker.

Danskere og andre skandinavere har gennem ti år kunnet købe øl og sodavand uden dåsepant ved at udfylde en såkaldt eksporterklæring.

Men selv om erklæringen indeholder personfølsomme data, er det kun ekspedienten i grænsebutikken, der ser dem, inden de destrueres. Myndighederne har ikke tjekket en eneste erklæring i de seneste ti år, skriver Flensborg Avis.

Ved kassen i grænsebutikken noteres bon-nummeret samt kørekort- eller pasnummer, medarbejderen sætter sin signatur, og derefter ender eksporterklæringerne i en kasse.

Det bekræfter en anonym kilde ved en af grænsebutikkerne. Efter flere år ved kassen har vedkommende ikke oplevet, at de tyske myndigheder har gennemført en kontrol af de hundredvis af erklæringer, der dagligt udfyldes i butikken.

Kontorchef : Det var i orden

På spørgsmålet om kontrol hos myndighederne i Flensborg og i Slesvig-Flensborg Amt og Flensborg by melder de da også hus forbi.

- På et tidspunkt, da ordningen blev indført, og jeg mener, at det var i 2006 eller 2007, aflagde vi samtlige forretninger i grænsehandlen et besøg for at kontrollere netop disse eksporterklæringer, og alle steder var det i orden, fortæller kontorchef i alt omkring affaldshåndtering, Malte Busch, fra Slesvig-Flensborg Amt. 

Læs også Grænsehandlen vokser hos Scandlines

Det var sammenslutningen af grænsehandlere, Interessengemeinschaft der Grenzhändler (IGG), der forhandlede sig frem til en løsning, så danske og skandinaviske kunder kunne fortsætte med at købe pantfrie drikkevarer på dåser.

Fleggaard: Makuleres under kontrollerede forhold

Aftalen lyder på, at eksporterklæringerne skal gemmes i et halvt år, inden de destrueres, men hvor de opbevares i det tidsrum, inden de i tusindvis sendes gennem makulatoren eller på anden vis destrueres på forsvarlig vis, har ikke været muligt at få oplyst.

- Efter kundens køb, underskrift på eksporterklæringen og vort kassepersonales kontrol af kundens ID oplysninger, opbevarer vi eksporterklæringerne i minimum seks måneder, hvorefter de makuleres under kontrollerede forhold. Yderligere oplysninger om vore interne forretningsgange og håndtering af fortroligt materiale videregiver vores virksomhed ikke, siger Mike Simonsen, admininstrerende direktør i Fleggaard-koncernen og bestyrelsesmedlem i IGG, til Flensborg Avis

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App