Eksperter sår tvivl om afgørende beviser i sygeplejesagen

To eksperter såede onsdag tvivl om flere afgørende udsagn i sygeplejerskesagen. Blandt underkendte en ekspert udregningerne af morfindoser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag blev en vigtig dag for forsvaret i sygeplejerskesagen.

Det vurderer sygeplejerskens forsvarer Michael Juul Eriksen, der tirsdag præsenterede forsvarets egne ekspertvidner i sagen. 

Her vurderede en kardiologi fra Rigshospitalet ud fra 10 elektrokardiogrammer, at en af patienterne, som hun er tiltalt for at have forsøgt at slå ihjel, på sygehuset var ramt af en blodprop i hjertet.

Det var noget som den tiltalte sygeplejerske havde hævdet på dagen, men lægen på afsnittet havde afvist. Patienten burde være blevet behandlet på Rigshospitalet eller i det mindste på intensiv-afdelingen, sagde eksperten i retten.

Samtidig skabte den kendte psykiater og stofmisbrugsekspert Henrik Rindum i retten tvivl om de metoder, som bruges til at tilbageregne mængder af morfin, der er fundet på de døde. De er for usikre, mener han, og såede samtidig tvivl om de stofmængder, der angiveligt var tale om, kunne være dræbende.

Henrik Rindum har 30 års erfaring med området, og fastslår, at der er stor forskel på, hvor meget morfin et menneske kan tåle.


Nyhedsoverblik