Eksperter om sag om tabt arbejdsfortjeneste: Det er usædvanligt med fire ankesager

Holbæk Kommune har fire gange anket en sag om tabt arbejdsfortjeneste til Ankestyrelsen. Ifølge eksperter er det bestemt ikke normalt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Familien Ussing og Vedel fra Jyderup flytter fra Holbæk Kommune, da de er utilfredse med kommunens behandling af deres sag om tabt arbejdsfortjeneste.

Deres handicappede datter har brug for døgnpleje, og da familien tidligere boede i Slagelse Kommune, fik parret derfor en månedlig ydelse for tabt arbejdsfortjeneste. 

I Holbæk Kommune skønner man, at familien er berettigede til under halvdelen af den ydelse, de tidligere har fået, og det har trukket sagen i langdrag. 

Anket tre gange til familiens fordel

jeanette_ussing.jpg
Læs også
Familie flytter efter tvist med Holbæk Kommune
jeanette_ussing.jpg
Læs også
Familie flytter efter tvist med Holbæk Kommune

Sagen har været i Ankestyrelsen tre gange, og hver gang er afgørelsen faldet til familiens side.

Nu har Holbæk Kommune sendt sagen til Ankestyrelsen for fjerde gang, og dét er ikke helt normalt, fortæller Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet.

- Det kommer an på, hvorvidt sagen har været fuldt oplyst, men det er ikke sædvanligt, at man anker sagen så mange gange, siger Bent Greve.

- De fleste kommuner retter ind, så snart Ankestyrelsen kommer med en kendelse, og det skal de også gøre, for det er Ankestyrelsen, der har ansvaret for at træffe afgørelser, siger han.

Ulogisk af Holbæk Kommune

Selv om Holbæk Kommune er uenig i Ankestyrelsens seneste afgørelse, burde kommunen stadig rette sig efter den, siger Bent Greve.

- Fordi der har været flere kendelser, ville det mest logiske være, at kommunen sagde, de ville få sagen undersøgt til bunds, men at de indtil da vælger at følge Ankestyrelsens første kendelse.

På Aalborg Universitet er lektor på Juridisk Afdeling John Klausen med speciale i socialret ikke i tvivl om, hvordan Holbæk Kommune burde agere, når der er truffet afgørelse i en sag hos Ankestyrelsen. 

Familie mangler tabt arbejdsfortjeneste
Læs også
Ankestyrelsen giver familie med handicappet datter ret i sag om støtte
Familie mangler tabt arbejdsfortjeneste
Læs også
Ankestyrelsen giver familie med handicappet datter ret i sag om støtte

- Det er fuldstændigt indiskutabelt, at kommuner skal følge de afgørelser, der bliver truffet af Ankestyrelsen, og effektuere dem hurtigst muligt. Der er ikke så meget at diskutere, det er jo ikke sådan, at kommunen kan bruge Ankestyrelsen til at lave lovfortolkninger, siger John Klausen.

Svært at finde grund til fire ankesager

Han har svært ved at se, hvilke spørgsmål der kan være skyld i, at Holbæk Kommune har rejst fire ankesager.

- Det kan jo skyldes helt andre forhold såsom nyt arbejde eller en helt anden lønindtægt, men så er det noget helt andet og uafhængige sager, siger John Klausen.

- I princippet kan man ikke udelukke, at det er korrekt, hvad der er sket i Holbæk Kommune, men det tyder bare ikke lige på det, siger han.


Nyhedsoverblik