Det vi har sammen

Eksperter besøger daginstitution for at optimere deres læring

01:35

Det er vigtigt at sætte ind med sproglig stimulering af børn, hvis ikke de skal sakke bagud i forhold til deres jævnaldrende. Det blev der sat fokus på i Ørslev i dag, da 120 børn i børnehuset Mejemarken fik besøg

Tirsdag fik børnehuset Mejemarkens 120 børn besøg af Småbørnsalliancen

1 af 2

Småbørnsalliancen besøgte tirsdag børnehuset Mejemarken i Ørslev. Alliancen arbejder nemlig for at optimere små børns læring.

Tirsdag fik børnehuset Mejemarkens 120 børn besøg. 

For 30 personer fra Småbørnsalliancen, der stiftet for at optimere små børns læring, besøgte nemlig huset.

Pædagogerne på børnehuset Mejemarken arbejder lige fra børnene begynder i vuggestuen fokuseret med at give børnene et solidt ordforråd.

For at stimulere børnene sprogligt, bliver de blandt andet præsenteret for en række remedier, der hjælper dem med at huske nye ord.

Der er meget stor ulighed i uddannelse også i Danmark

Stina Vrang Elias, administrerende direktør i Tænketanken DEA

- Arbejder vi med Karius og Baktus, så kan det være, at vi har noget slik, nogle gulerødder med, nogle tænder og tandbørster med som remedier. For vi oplever, at børnene fanges meget af remedier, siger Susanne Hansen, daglig leder på Mejemarken i Ørslev, til TV ØST.

Bryder den sociale arv

Det er Egmontfonden og Tænketanken Dea, der står bag Småbørnsalliancen og dagens udflugt til Ørslev. Målet er at øge fokus på, hvorfor det er så vigtigt, at børnene allerede tidligt i livet bliver stimuleret, så de ikke kommer bagud fra start i forhold til deres jævnaldrende.

- Vi ved, at der er meget stor forskel på, hvad man kan, når man starter i skole. Der er meget stor ulighed i uddannelse også i Danmark. Det, vi også ved, er, at hvis man vil gøre noget ved det, så skal man have fat i dem i en tidlig indsats i dagtilbuddene, siger Stina Vrang Elias, administrerende direktør i Tænketanken DEA. 

- Og der er vi så heldige, at der er rigtig mange børn i Danmark, der går i dagtilbud og derfor har vi rigtig gode muligheder for at gøre det endnu bedre for dem. 

Småbørnsalliancen har blandt andet til formål at skabe nyt engagement og bryde den sociale arv.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App