Det vi har sammen

Ekspert tvivler på fodbold-initiativ i ghettoområder

Boligselskaber og DGI er gået sammen i Holbæk, Slagelse og Nykøbing om at tilbyde de unge at gå til gadefodbold og uddanne sig til instruktører. Arkivfoto. Foto: TV ØST

Streetfodbold og unge trænere udråbes til at være nøglen til integration i ghettoområder. DGI og boligselskaberne tror på det. Men virker det?

Gadefodbold er kommet til ghettoerne.

Boligselskaber i ghetto-områder i Nykøbing Falster og i Slagelse er netop gået sammen med DGI og kommunerne om at tilbyde streetfodbold som et socialt projekt.

Det er en idé der læner sig op af et projekt i Holbæk, hvor har man spillet gadefodbold i Ladegårdsparken siden april 2017. Her er 16 af de unge, der bor i området, blevet uddannet til instruktører i streetfodbold.

Målet med instruktøruddannelsen er, at de unge selv skal tage sig af træning og kampe og fungere som en slags rollemodeller for andre unge i området.

Men virker det? Det stiller en forsker spørgsmålstegn ved.

- Det aner vi ikke. Det er fine ord. Men hvor godt fungerer det i virkeligheden?

Når det kommer til mennesker med anden etnisk herkomst, er den store ulighed pigerne, der går meget mindre til foreningsidræt og i det hele taget dyrker mindre idræt

Bjarne Ibsen, Centerleder for Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, CISC på Syddansk Universitet.

Det er professor og forsker, Bjarne Ibsen, som er centerleder for Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, CISC, på Syddansk Universitet, der stiller spørgsmålet.

Men spørger man projektchefen for den boligsociale helhedsplan i Holbæk, der har været med til at indføre streetfodbold i Ladegårdsparken, så fungerer det godt.

- De unge, der deltager i det her, siger til os, at grunden til, de synes, det er så fedt er, at de ikke passer ind i en almindelig fodboldklub. Her får de muligheden for at vise, at de kan noget selv, siger Louise Hjulmand til TV ØST.

Fodbold appellerer ikke til piger

Bjarne Ibsen, der forsker i idræt og civilsamfund, undrer sig lidt over, at streetfodbold har fået så stor fokus de seneste år, og at der er blevet kastet så mange penge efter projektet.

For mange af aktiviteterne, der i forvejen er sat igang i socialt belastede boligområder, henvender sig til drengene. Og derfor undrer Bjarne Ibsen sig over valget af fodbold som omdrejningspunkt.

Vi fandt ud af ret hurtigt, at fodbold er noget af det store, som unge interesserer sig for i Ladegårdsparken

 Louise Hjulmand, projektchef for den boligsociale helhedsplan i Ladegårdsparken

- Fodbold vil i første omgang appellere til drengene. Men alle undersøgelser viser, at det er pigerne der ikke er aktive. Når det kommer til mennesker med anden etnisk herkomst, er den store ulighed pigerne, der går meget mindre til foreningsidræt og i det hele taget dyrker mindre idræt. Drenge med anden etnisk herkomst dyrker ikke mindre idræt end drenge med dansk baggrund, siger professor Bjarne Ibsen.

Desuden har man hos CISC på Syddansk Universitet lavet en undersøgelse om GAME, som arbejder med gadeidræt og gadefodbold i Danmark.

Her nåede man frem til, at tre ud af fire af dem, der deltog, var aktive som idrætsudøvere i forvejen.

Trænere med samme baggrund en fordel

Streetfodbolden i Holbæk startede som en del af den boligsociale helhedsplan. Idéen var at gøre idræt let tilgængeligt for de unge i området.

- Vi fandt ud af ret hurtigt, at fodbold er noget af det store, som unge interesserer sig for i Ladegårdsparken. En af vores indsatsområder handler om at få unge til at have et bedre fritidsliv, både det organiseret foreningsliv, men vi ville også gerne gør det let og billigt for unge at komme til at gå noget, siger Louise Hjulmand, chef for den boligsociale helhedsplan i Ladegårdsparken.

Læs også Streetfodbold og rollemodeller skal afhjælpe problemer i ghetto

Derfor kunne Ladegårdsparken i april 2017 tilbyde de unge at gå til streetfodbold.

Siden har de allieret sig med DGI, som har et projekt der hedder Crossroads, hvor unge fra udsatte boligområder kan engagere sig som ledere og frivillige og uddanne sig til instruktører.

- Det er en uddannelse hvor de lærer fodboldteknikker. Men det handler også om, hvad der skal til for at træne andre, og hvilke opgaver der er i at være selvorganiseret, fortæller Louise Hjulmand.

Hun mener, DGI har haft de to trænere, der skulle til, som brændte igennem hos de unge. Tankegangen er så, at de unge nu selv skal fungere som trænere for andre unge i boligområdet.

Idéen om at trænerne har samme baggrund som de unge er professor Bjarne Ibsen fra Center for idræt, Sundhed og Civilsamfund, delvist enig i, er god. 

- Der kan være noget rigtigt i, at det er nogle, der har samme baggrund og som forstår kulturen og dilemmaerne, siger han og understreger vigtigheden af, at de nye trænere undervises i andet end foldboldteknik.

Forældrene er de sande rollemodeller

De fleste af de 16 unge, der har fået instruktøruddannelsen i Holbæk er omkring 13-14 år. Bjarne Ibsen stiller spørgsmålstegn ved, om de er for unge.

- Hvordan kan de håndtere typer af problemstillinger for børn, der ikke er ret meget yngre end dem? Spørger Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund.

Det er forældrenes forhold til børnenes aktivitet og deres opbakning og støtte til det på forskellige måder, der er den helt afgørende faktor

Bjarne Ibsen, Centerleder for Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Men i Holbæk fortæller projektchef for den bolig sociale helhedsplan, at hun kan se, nogle af de unge mennesker er gået hen og blevet rollemodeller for andre i Ladegårdsparken, ligesom at projektet handler om at involvere de unge.

- Det primære for os har været at skabe ejerskab blandt de unge. Give dem nogle kompetencer og gøre dem stolte af sig selv, siger Louise Hjulmand.

Men man skal passe på med at smide om sig med begreber som rollemodeller, påpeger professoren fra Syddansk Universitet.

Læs også Uddannelse af unge som instruktører skal udbredes til sociale boligområder

- Rollemodeller, det er noget man misbruger i sit begreb. Det der betyder noget er personer, der har en relevans og en gør en forskel for nogle af de unge, siger Bjarne Ibsen.

Ifølge ham er de største rollemodeller af dem alle forældrene.

- Det er forældrenes forhold til børnenes aktivitet og deres opbakning og støtte til det på forskellige måder, der er den helt afgørende faktor. Det er fint at sætte ind, men hvis ikke, man har forældrene med og har dem engageret i det, så nytter det ikke ret meget. Det viser alle studier, siger Bjarne Ibsen.

Projekter, der minder om DGI-projektet i Ladegårdsparken, skal opstartes i Nykøbing Falster i boligområdet Lindholm og i Slagelse Kommune i boligområderne Ringparken, Sydbyen og Motalavej i Korsør.

I Slagelse Kommune er det DGI sammen med Gerlev Idrætshøjskole, der skal stå for projektet i samarbejde med kommunen. Projektet i Slagelse starter i marts.

Tip os Har du et godt tip?