Ekspert om sag om Storstrømsbro: Der er noget at lære her

Det er svært at sige, om der er sket fejl i sagen om de korruptionsramte entreprenører i byggeriet af Storstrømsbroen, mener ekspert.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Korruption, løndumping og mafiametoder.

Omtalen af italienske virksomheder og deres involveren i projekter i Danmark er ikke ligefrem smudsfri.

I 2015 blev den italienske virksomhed Cipa, der står bag metrobyggeriet i København, ifølge Fagbladet 3F, idømt millionbøder for at underbetale arbejderne på metrobyggeriet.  

I august beskrev Aarhus Stiftidende, hvordan de italienske myndigheder mistænker den italienske virksomhed bag den aarhusianske letbane for at være indblandet i mafia.   

Og nu er det så kommet frem, at de tre italienske virksomheder Itinera, Condotte og Grandi Lavori Fincosit, ifølge Fagbladet 3F, er anklaget for korruption i en verserende sag i Italien.

quote Der er forholdsvis omfattende dokumentationskrav til de her virksomheder. Spørgsmålet er, hvad man skal gøre som den myndighed der tildeler kontrakten for at efterprøve, om det så er korrekt

Ole Helby Petersen, professor og ekspert i offentlige udbud

Skal være klare kriterier

Med det kendskab til italienske virksomheder er det nærliggende at tænke, at man bør stille sig kritisk overfor italienske virksomheder fremover.

Men ifølge professor ved RUC og ekspert i offentlige udbud, Ole Helby Petersen, kan man ikke gøre forskel. 

- Nej, man skal kunne stille nogle klare kriterier op, og der vil det være, at virksomhederne i forhold til de krav, man stiller i udbudsmaterialet og kravspecifikationen scorer dårligere på det. Det kan også være referencer eller lignende. Man har mange muligheder for, hvad man vurderer virksomhederne på i sådan en udbudsproces. Men det skal være sagligt og transparent, og man skal behandle virksomhederne lige, siger Ole Helby Petersen til TV ØST og fortsætter:

- Det andet skulle være, hvis man bryder udbudsreglerne, hvis man er dømt for ting, man ikke må være dømt for, så er det klart, at der er man ikke kvalificeret til at byde på et udbud. Men i det tilfælde vil man kunne bortsortere de virksomheder, forklarer han.

Kan godt slippe oplysninger igennem

Der findes, ifølge professoren, klare regler omkring offentlige EU-udbud og udvælgelse af virksomheder til projektet, som man må gå ud fra, Vejdirektoratet har fulgt i denne her sag.

- Der er forholdsvis omfattende dokumentationskrav til de her virksomheder. Spørgsmålet er, hvad man skal gøre som den myndighed der tildeler kontrakten for at efterprøve, om det så er korrekt. Det tror jeg, man er nødt til at gøre fra projekt til projekt, siger han.

Hvis Vejdirektoratet har fulgt reglerne, er det så ikke nok?

- Det er det formentlig, dog med to tilføjelser – den ene er, at det ser ud til, at der er kommet nye oplysninger frem i sagen, som man bliver nødt til at forholde sig til, inden man kan afgøre, om man kan skrive under på kontrakten, forklarer Ole Helby Petersen.

- Det andet er, at selvom man har gjort, hvad man kunne, så kan der godt være, der har været nogle ulovlige forhold, som man ikke har fået oplysninger om eller ikke haft kendskab til. Så man har foretaget nogle søgninger, som man er forpligtet til at gøre som den myndighed, der udbyder den opgave. Men det er ikke nødvendigvis det samme, som at man har fanget det hele, siger han.

Ny storstrømsbro
Læs også
Vejdirektoratet: Vi har fået den dokumentation, som vi skal have
Ny storstrømsbro
Læs også
Vejdirektoratet: Vi har fået den dokumentation, som vi skal have

Kan bruge sagen i fremtiden 

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har i dag været kaldt i samråd i Folketinget for at finde op og ned i sagen om de korruptionsanklagede virksomheder.

Her har man besluttet ikke at skrive den aftale med entreprenørerne under for byggeriet af Storstrømsbroen, der ellers var meningen, man skulle skrive under i dag.

Professor Ole Helby Petersen mener, man på nuværende tidspunkt skal passe på med at sige, om Vejdirektoratet har begået en fejl, fordi man ikke kender hele sagen. Men han mener klart, der er noget at tage med sig fremover.

- Det er ikke muligt for mig, med de oplysninger jeg har haft adgang til at vurdere, om de har gjort deres arbejde godt nok. Jeg tror, snarere end at sige, at der er begået en fejl her, at der er i hvert fald noget at lære, siger han og fortsætter: 

- Noget som man formentlig vil kunne bruge, når man skal tildele store kontrakter i fremtiden, - både indenfor vejområdet men også indenfor byggeri og andre store infrastrukturprojekter. At man bliver skarpere som ordregiver på at få undersøgt baggrundsoplysninger på virksomhederne, siger han. 

Ny storstrømsbro
Læs også
Politikere vil stoppe underskrift på Storstrømsbro: Byggefirmaer i stor korruptionssag
Ny storstrømsbro
Læs også
Politikere vil stoppe underskrift på Storstrømsbro: Byggefirmaer i stor korruptionssag
Storstrømsbroen anlægarbejde
Læs også
Sådan ser tidsplanen for byggeriet af Storstrømsbroen ud
Storstrømsbroen anlægarbejde
Læs også
Sådan ser tidsplanen for byggeriet af Storstrømsbroen ud

 


Nyhedsoverblik