Ekspert: Muslimsk gymnasium baner vej for parallelsamfund

Undervisningsministeren indfører skærpet kontrol med nye private gymnasier som det muslimske i Fuglebjerg. Foto: TV ØST

Hindholm STX er begyndelsen til flere gymnasier med muslimske værdier, advarer radikaliseringsekspert.

Man skal forholde sig temmelig kritisk over for det nyåbnede Hindholm STX, hvor rammerne udgøres af muslimske værdier.

Det mener radikaliseringsekspert Mehdi Mozaffari, som er professor ved Institut for Samfundsvidenskab på Aarhus Universitet.

Ifølge eksperten må religion ikke gøres til en markør for vores uddannelser.

- Vores uddannelser skal ikke styres i religiøse retninger. Det er begyndelsen til at skabe parallelsamfund, siger han.

Stærkt bekymret

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har tirsdag været i samråd om Hindholm STX, der er det første gymnasium i landet, som officielt kalder sig muslimsk. Det er stiftet af forældre med muslimsk baggrund.

Mehdi Mozaffari er stærkt bekymret for, at Hindholm STX håndhæver muslimske værdier. Gymnasiet tillader blandt andet eleverne at bede op til flere gange om dagen og forbyder pigerne bestemt påklædning.

- Vi risikerer, at de muslimske værdier bliver forstærket, når de får lov til at danne rammerne for et gymnasium, som det er tilfældet her, siger han.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App