Det vi har sammen

Ekspert i deleøkonomi: Det er det største initiativ i Danmark

Foto: TV ØST

De små fødevareproducenter ville slet ikke kunne få samlet nok mennesker til crowdfunding alene. Med Coop når det ud til flest muligt, mener ekspert.

Støt den lokale fødevarevirksomhed med et lån eller donér pengene og besøg gården.
Sådan lyder det kortfattede budskab i dag fra Coop til deres 1,7 medlemmer.

Dermed er der tale om det største initiativ inden for såkaldt crowdfunding, mener ekspert i deleøkonomi, Claus Skytte.

Aldrig er et crowdfunding-projekt nået ud til så mange mennesker i Danmark.

Claus Skytte, ekspert i deleøkonomi 

- Aldrig er et crowdfunding-projekt nået ud til så mange mennesker i Danmark. I forhold til volumen er det derfor det største projekt herhjemme, for Coop er jo den virksomhed i Danmark, der har flest medlemmer, siger han til TV ØST.

De små producenter vil ikke kunne gøre det alene

Ifølge Claus Skytte er den største udfordring i forhold til crowdfunding netop at få sit budskab ud til så mange mennesker som muligt. Mennesker, der kan støtte projektet.

Tænk på, at det her ofte er meget små virksomheder med en eller to ansatte. Hvordan skal de finde tid til det?

Claus Skytte, ekspert i deleøkonomi 

- Som lille producent af eksempelvis vin er det uhyre svært at få omverdenen med på ideen. Tænk på, at det her ofte er meget små virksomheder med en eller to ansatte. Hvordan skal de finde tid til det? Det er en kæmpe fordel for dem, at Coop nu går ind som formidler, siger Claus Skytte.  

Claus Skytte kalder selv udviklingen inden for deleøkonomi og crowdfunding den nye andelsbevægelse. Han mener, det er på rette tid, at Coop nu også får øjnene op for crowdfunding.

- Vi har 150 års erfaring med andelsbevægelsen i Danmark. De største virksomheder er skabt på den måde, så det er helt naturligt, at netop Coop gør noget, siger Claus Skytte.  

Det handler ikke kun om penge

Der er to varianter af Coops crowdfunding-projekt. Man kan låne penge til et projekt og dermed i sidste ende få et afkast, men man kan også vælge støtte et projekt uden af få en økonomisk gevinst ud af det.

Man får følelsen af at være en del af noget større, og det har altså også betydning

Claus Skytte, ekspert i deleøkonomi 

- Alt handler ikke kun om udbud og efterspørgsel og køb og salg. Ved at støtte de små producenter på den her måde får man skabt meningsfulde relationer. Man får ikke nødvendigvis et økonomisk medejerskab, men man får følelsen af at være en del af noget større, og det har altså også betydning, siger Claus Skytte.

I vores område er blandt andre Fejø Frugt og Dyrehøj Vingård ved Kalundborg en del af det nye pilotprojekt. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App