Ekspert: Hjemmepasning skaber ulighed mellem mor og far

Et år eller to ekstra hjemme med børnene kan få økonomiske konsekvenser resten af livet, lyder det fra en lektor i køn og arbejdsliv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En række familier vælger, at deres barn ikke skal i vuggestue eller dagpleje, når barselsorloven slutter. I stedet for bliver barnet passet hjemme af mor eller far.

Det er dog en beslutning, man skal overveje meget grundigt, siger lektor i køn og arbejdsliv ved Roskilde Universitets Center (RUC), Jo Krøjer.

quote Økonomisk afhængighed indebærer et vist element af umyndiggørelse

Jo Krøjer, lektor i køn og arbejdsliv ved RUC

- Det skaber en økonomisk uligestilling imellem de to forældre, hvis den ene tjener en lønindkomst på arbejdsmarkedet, og den anden har en indtægt på knap 6.000 kroner om måneden. Det er en indtægt, man ikke kan overleve af alene, og det vil sige, at man er afhængig af, at der er en anden i familien, der tjener penge, siger Jo Krøjer og uddyber:

Tilskud til hjemmepasning
Læs også
Hjemmepasning er med til at løse manglen på institutionspladser
Tilskud til hjemmepasning
Læs også
Hjemmepasning er med til at løse manglen på institutionspladser

- Økonomisk afhængighed indebærer et vist element af umyndiggørelse. Hvis man ikke har sine egne penge, så kan myndighed og selvbestemmelse i ens tilværelse begrænse sig, fordi man helt grundlæggende er henvist til at overleve af penge, en anden har tjent. Og måske har den person en holdning om at være den, der har den største adkomst til at bestemme over den indtægt, forklare Jo Krøjer.

Svært at få job

quote Der er en forælder, der har langt mere at gøre med børnene og får tættere relationer til børnene end den anden forældre

Jo Krøjer, lektor i køn og arbejdsliv ved RUC

Den forælder, der vælger at gå hjemme, kan få svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen, når tiden med den lille derhjemme er slut.

- Er man ligeså attraktiv som medarbejder inden for sit fag, hvis man har været væk fra faget i en periode? Det vil man ofte ikke være. Og man risikerer at blive set som en, der ikke har sin hovedprioritet i forhold til arbejdslivet, men i forhold til familielivet og derfor blive set som en potentiel mindre stabil arbejdskraft, siger Jo Krøjer.

Legestue på Rørby Skole
Læs også
Flere passer deres egne børn i Kalundborg: - Den tid her får vi jo aldrig igen
Legestue på Rørby Skole
Læs også
Flere passer deres egne børn i Kalundborg: - Den tid her får vi jo aldrig igen

Én ting er, at der er færre penge i nuet, når den ene ægtefælle tjener betydeligt mindre eller slet ingenting i en længere periode. Men uligheden kan forfølge en senere i livet.

- Den økonomiske ulighed fortsætter også, når man bliver pensioneret. Alene de perioder, kvinder har, når de er på barsel, forringer deres pension. Så hvis der også kommer lange perioder i deres arbejdsliv, hvor kvinder går hjemme med en lille eller ingen indkomst, så optjener de betydelig mindre pension. Og på den måde bliver der en betydelig ulighed også i alderdommen, siger Jo Krøjer.

I Kalundborg kan man få tilskud til at passe sit eget barn.

Kontakt til børnene

Hjemmepasning kan også føre anden ulighed med sig end den rent økonomiske. Den forælder, der arbejder, har ikke lige så meget tid sammen med barnet eller børnene.

- Det installerer en omsorgsulighed mellem forældrene. Der er en forælder, der har langt mere at gøre med børnene og får tættere relationer til børnene end den anden forældre. På den måde bliver forældrene stillet ulige i forhold til forældreskab. Det vil typisk stille faren lidt ringere, hvis det ender med skilsmisse. Men det stiller også forældrene ulige i forhold til kontakten til børnene, siger Jo Krøjer.

quote Den økonomiske ulighed fortsætter også, når man bliver pensioneret.

Jo Krøjer, lektor i køn og arbejdsliv ved RUC

Der er ikke lavet en opgørelse over, hvor mange fædre i forhold til mødre, der vælger hjemmepasning.

I syv ud af vores 12 kommuner er der mulighed for at få betaling for hjemmepasning. I de sidste fem, giver kommunen ikke tilskud.

Det er muligt at få tilskud til hjemmepasning i et år. Det er forskelligt, hvad en kommune giver. I for eksempel Kalundborg Kommune er tilskuddet på 5.782 om måneden, hvis barnet er under to år.


Nyhedsoverblik