Eksil-iranere i Ringsted er muligt terrormål - beboer frygter for sit liv

Ringsted blev centrum for en stor politiaktion, da man frygtede angreb på eksil-iranere. Men som beboer tæt på, frygter man for sit eget liv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stemningen i Ringsted var upåvirket.

Ganske ugeneret af, at landets største politiaktion, der for en uge siden lukkede hele Sjælland om sig selv, angiveligt har rødder i Ringsted.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) var ifølge DR Nyheder bekymret for sikkerheden for bestemte personer, som er tilknyttet en politisk gruppe af eksil-iranere i Danmark.

quote Så truede personer hører ikke til i et så tæt beboet område

Beboer, Ringsted

Gruppen hedder ASMLA (Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz), og holder til i Ringsted, hvor de sender tv til andre iranere.

Men eksil-iranerne bor også privat i Ringsted. TV ØST har været i kontakt med en beboer, som har adresse meget tæt på en eksil-iraners privathjem. 

Og så trækker man ikke længere på skuldrene.

Læs også
Da Ringsted blev centrum for landets største politiaktion
Læs også
Da Ringsted blev centrum for landets største politiaktion

Beboeren føler sig utryg. Ikke bare lidt. Meget. For modsat flertallet af byens borgere, så bor personen midt i orkanens og ASMLA's øje.

- Det er jo en overhængende fare. Det kan betyde, at nogen vil slå dem ihjel. Og det kan betyde, at jeg og andre ryger med, siger beboeren, der af sikkerhedsmæssige årsager ønsker at være anonym.

Føler frygt hver dag

ASMLA kæmper for, at det sydvestlige område i Iran omkring byen Ahvaz bliver en selvstændig stat.

Den 22. september fik gruppen særlig meget bevågenhed, efter et terrorangreb mod en militærparade i den iranske by Ahvaz. Efterfølgende lød det fra de iranske myndigheder, at personer fra den danske gruppe af ASMLA var involveret i terrorangrebet og derfor krævede, at de blev udleveret til Iran, kunne DR Nyheder fortælle.

Artiklen fortsætter under billedet.

Situationen ved Storebælt fredag den 28. september.
Situationen ved Storebælt fredag den 28. september. Foto: René Lind - Lind Foto

Beboeren i Ringsted har ikke oplevet angreb eller situationer, som var farlige. Men beboeren ser jævnligt PET-folk, der beskytter eksil-iraneren, hver gang han skal ind og ud af sin lejlighed. De holder øje, de har videokameraer og de har nummerpladescannere.

- Jeg føler en frygt hver dag, siger beboeren.

Truede personer skal ikke bo her

Beboeren har boet på sin adresse i flere år, men det var først i foråret, at det gik op for beboeren, at det var PET-vagter, der stod nede på gaden.

Derfor har politiet også fået et opkald, for hvad foregår der?

Artiklen fortsætter under billedet.

Situationen ved Storebælt fredag den 28. september.
Situationen ved Storebælt fredag den 28. september. Foto: Michael Nordborg

Men de havde styr på det, fik beboeren at vide af politiet. Der var intet at bekymre sig over.

Dagen efter politiaktionen lød det fra København Politi, at man måtte vurdere, at et angreb kunne være i gang. Og de truede personer var bragt i sikkerhed, sagde de.

- Så truede personer hører ikke til i et så tæt beboet område, siger beboeren.

PET: Vi bør tilstræbe åbenhed

Det er endnu ikke bekræftet af myndigheder, at politiaktionen i fredags skyldes eksil-iranerne i Ringsted.

PET-chef Finn Borch Andersen udtrykker nu forståelse for befolkningens behov for en forklaring.

- Det er imidlertid et grundvilkår for en efterretnings- og sikkerhedstjeneste som PET, at vi i mange situationer ikke kan fortælle offentligt om vores arbejde, da det ofte vil kunne være ødelæggende for de opgaver, vi er sat i verden for at varetage, siger PET-chefen i en pressemeddelelse.

quote Hvis offentligheden eksempelvis ved, hvordan vi beskytter truede personer, kan personer med onde hensigter planlægge efter det

Finn Borch Andersen, chef for Politiets Efterretningstjeneste

- Hvis offentligheden eksempelvis ved, hvordan vi beskytter truede personer, kan personer med onde hensigter planlægge efter det. Hvis vi offentligt fortæller, hvilken konkret viden vi ligger inde med, risikerer det at afsløre det efterretningsarbejde, som er grundlaget for hele vores virke, siger han.

Læs også
PET-chef: Derfor kan vi ikke røbe noget om menneskejagt
Læs også
PET-chef: Derfor kan vi ikke røbe noget om menneskejagt

- Men vi er fuldt ud opmærksomme på kritikken og på, at vi bør tilstræbe åbenhed, når det er muligt, lyder det fra Finn Borch Andersen.

TV ØST har bekendt med beboerens identitet, men har valgt at anonymisere vedkommende af sikkerhedsmæssige årsager.

Se eller gense indslaget om Ringsted, der blev centrum for spekulationer om snigmord, PET-agenter og iranske modstandsgrupper.

 


Nyhedsoverblik