Ejere af sommerhuse får skattestraf ved at udleje selv

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Ny politisk aftale om deleøkonomi medfører store forskelle på skattefradrag til sommerhusejere.

Der er udsigt til en skattemæssig afklapsning til ejere af sommer- og fritidshuse, hvis de på egen hånd udlejer deres ferieboliger.

Således må de nøjes med et fradrag på 11.000 kroner om året, mens fradraget bliver hævet til næsten det firedobbelte - 40.000 kroner - for sommerhusejere, der lejer ud via et udlejningsbureau.

Det skriver Politiken.

Forskellen er en konsekvens af den nye politiske aftale om såkaldt platforms- og deleøkonomi, også kaldet Airbnb-aftalen.

Der er mange sorte penge i dette marked

Karsten Lauritzen (V), skatteminister

Formålet er at få ryddet op i en sort økonomi, hvor det er umuligt at kontrollere, om sommerhusejere betaler skat af deres lejeindtægter.

Kræver 40 procent af sommerhusejernes lejeindtægter

Kontrollen er derimod effektiv, hvis et bureau står for udlejningen. Her bliver alle lejeindtægter nemlig automatisk indberettet til Skat.

- Jeg har hele tiden været klar over, at der var borgere, der med rette ville føle sig dårligt behandlet og mødt med mistillid, fordi de indberetter deres indtægter og betaler deres skat.

- Men sandheden er bare, at det er meget få, der indberetter deres indtægter. Der er mange sorte penge i dette marked, så man kan sige, at de lovlydige borgere betaler en pris i en større sags tjeneste, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Politiken. 

Læs også Se billederne: Her får du sommerhus til under en million

Foreningen Danske Sommerhusejere - Fritidshusejerne mener ikke, at sommerhusejere lejer ud for at snyde med skatten, men først og fremmest for at undgå udlejningsbureauerne honorarer, lyder det.

- Nu sender regeringen så et camoufleret statstilskud til de store bureauer, der i forvejen skovler penge ind. Det er dybt betænkeligt, siger foreningens formand, Kim Juhlin, til Politiken.

Det er hans vurdering, at udlejningsbureauerne i gennemsnit kræver 30 til 40 procent af sommerhusejernes lejeindtægter.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App