Eftersøgning hele natten: Politiet ledte efter dement mand

Arkiv Foto: Rigspolitiet

Kort efter midnat forsvandt en dement mand fra et plejecenter i Jyderup i Holbæk kommune.

Opdateret kl. 07.16: manden er nu fundet i god behold.

Den 88-årige demente mand forsvandt fra Plejecenter Elmelunden i Jyderup omkring halv et inatten til onsdag og er ikke set siden.

Eftersøgning med hunde og helikopter hele natten har foreløbigt ikke ført politiet frem til manden.

- Vi vil gerne opfordre borgerne til at holde øje og kigge efter ham i udhuse, kælderskakte osv. Og når nu folk begynder at møde ind i industrikvarterer i Jyderup her til morgen, må de også meget gerne kigge efter ham, siger vagtchef, Henrik Møller Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Det er ikke første gang, at den demente mand er forsvundet fra plejecentret, men ifølge Henrik Møller Nielsen er det flere år siden sidst, man var ude at lede efter ham.

- Vi leder i et stort område. Han er nemlig rimelig godt gående, så han kan være gået langt omkring, siger vagtchefen til TV ØST:

Signalement af den manden:

  • Mand, dansk af udseende, 88 år
  • 180 cm, spinkel af bygning
  • Kort gråt hår, iført beige skjorte og beige/gråbrune bukser, en mørk vest ud over skjorten

Oplysninger om eftersøgte bedes givet til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 114.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App