Eftersøgning afblæst: 88-årig dukkede op ved et hus i Jyderup

En 88-årig dement mand fra Jyderup i Holbæk kommune har været eftersøgt hele natten. Onsdag morgen dukkede han så op ved et tilfældigt hus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet brugte både hunde og helikopter i eftersøgningen af en dement mand på 88, som i nat forsvandt fra Plejecenter Elmelunden i Jyderup.

Ved syv-tiden kunne politiet dog afblæse eftersøgningen, for da var manden dukket op på Lynggårdsvej i Jyderup.

- Han havde ringet på hos en familie i Jyderup, som så havde lukket ham ind og tilbudt ham en kop kaffe, fortæller kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi, Carsten Andersen og fortsætter:

- Han var våd og virkede lidt forkommen, men var ellers i god behold.

Ingen ved, hvad den ældre herre har foretaget sig i løbet af i nat.

.
Læs også
Eftersøgning hele natten: Politiet ledte efter dement mand
.
Læs også
Eftersøgning hele natten: Politiet ledte efter dement mand

Nyhedsoverblik